Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Ny turistchef i Algarve sat i spidsen for ”Allgarve” kampagnen

Algarve – eller måske vi i fremtiden skal sige ALLgarve har i juli 2007 fået ny turistchef. Det er den kendte lokale politiker Dr. António Pina som har overtaget roret med kort varsel.

Samtidig er Algarve blevet sat på verdenskortet i bl.a. Moskva, Madrid og Cannes med den kontroversielle Allgarve kampagne.

”The Allgarve Initiative er en integreret event-promotion og planning-programme som fokuserer på livsstil, glamour og the cosmopolitan spirit” som det hedder med slet skjult stolthed på det portugisiske turistråds hjemmeside.

Ide’en er ret åbenlyst at ændre Algarves image til at være mere cool og ’cosmopolitan’ – og måske lidt mindre ’englænder med hængebug på badestrand’. Man taler om at tiltrække kunder med ’more buying power’, og ønsker samtigt at tiltrække flere turister. Det er spørgsmålet om ikke de eftertragtede kunder med ’more buying power’ vil foretrække mere eksklusivitet.

Den nye turistchef er i øvrigt alt for erfaren til at falde i den fælde, når spørgmålet stilles. Dr. António Pina udtaler til The Portugal News d. 14. juli at ’kampagnen kan sammenlignes med da Olhão (mindre by i Algarve) begyndte at producere fiskekonserves – man er nødt til at se på kvaliteten af produktet og ikke kun på indpakingen”.

Indpakningen er der dog stadig gjort lidt ud af. Der er er investeret 3 millioner euro i sommerens events på Algarvekysten herunder Portugal Masters golfturneringen som afholdes første gang i 2007.

Se mere om sommerens mange events på www.allgarve.pt .



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)