Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Algarve Blokarting – windsurfing på 3 hjul i Sagres på Algarvekysten

I Sagres på den syd-vestligste spids af Algarve har en englænder ved navn Jim Dewhurst åbnet en alternativ og miljøvenlig gocart bane.

Banen som er på 20.000 m2 ligger i et vindblæst område tæt ved en naturpark. De foreløbig 8 køretøjer er 3-hjulede og drives frem af vinden – og det går stærkt ind imellem. Man sidder meget lavt i de små køretøjer, som farer afsted hen over den røde jord.

Repræsentanter for British Land Speed Sailing Association har allerede været på besøg og var ovenud begejstrede for banen, som blev godkendt (forsikringsmæssigt er det nødvendigt).

Det tager kun omkring 5 minutters instruktion og en god ½ time træning at blive fuldbefaren blokart surfer. Børn ned til ca. 10 år kan som regel også godkendes som ’chauffører’ – men ring lige og spørg Jim først.

Det blæser som regel en del i Sagres, men hvis det ikke gør, er man lidt på spanden – så interesserede bedes ringe til Jim på (00351) 913 372 332 eller 967 460 989 for at høre om der er vind i sejlene inden man begiver sig på vej. Som en lille appetitvækker kan det anbefales at kaste et blik på : Algarve Blokarting.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)