Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Besøg sangeren Cliff Richards vingård i Algarve

Den kendte engelske sanger Sir Cliff Richard har siden 2004 som sidebeskæftigelse været vinbonde i Algarve.

Vingården Adega Do Cantor (direkte oversat: sangerens vinkælder) producerer vin i relativt store mængder. Cliff Richards vine sælges i bl.a. supermarkederne Sainsbury’s og Waitrose i England, der markedsfører sig på at satse på kvalitet. Vinen sælges naturligvis også i lokale forretninger på Algarvekysten. Under navnene Vida Nova Rosé og Tinto markedsfører Sir Cliff sig desuden med direkte salg på internettet.

Udover at sælge vin er Adega Do Cantor også åben for besøgende. Vingården ligger i tilknytning til Quinta Do Miradouro i Guia ikke langt fra byerne Albufeira, Carvoeiro, Vilamoura og Silves.

Det koster €7,50 - ca. 60 kroner at besøge vingården inklusive vinsmagning. Har man ikke bil til rådighed kan man tage ’vin-bussen’, som stopper ved mange hoteller og ferieområder for at medtage besøgende til vingården. Denne service koster mellem €20 og €30 afhængig af, hvor man bliver samlet op og inkluderer besøg og vinsmagning. Der er lukket i weekenden. Mere information på www.winesvidanova.com .

Sir Cliff kom i øvrigt ud for en mindre heldig episode i juni 2006. Som gæst hos den populære og ikke altid helt stuerene engelske TV-kok Gordon Ramsey, blev Sir Cliff bedt om at blindsmage 2 vine. Efter at have rost den dyreste vin, blev Sir Cliff uden at vide det konfronteret med sine egne druer, som han blev informeret om kostede omkring 100 kroner flasken.

Sangerens reaktion efter prøvesmagningen af den relativt billige vin var: ”That’s rubbish – I would never pay for that”. Da TV-kokken bekendtgjorde producentens navn, fik Sir Cliff på det nærmeste vinen galt i halsen og udbrød til Gordon Ramsey’s store fornøjelse det engelske ’F-ord’ .

Se hele historien på: Cliff Richard historie i Daily Mail .

Relateret artikel:
Brødrene Olsen indspiller sang med Cliff Richard i Algarve



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)