Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugal planlægger at sætte endnu en 3G licens i udbud

I år 2000 udbød Portugal fire 3G licenser. Vinderne af, hvad der på den tid blev benævnt som en ’skønhedskonkurrence’, var Optimus (Sonae Group), Vodafone, Portugal Telecom og Oni Way ejet af EDP (Electricidade de Portugal).

Man bestemte sig for de fire operatører på basis af teknisk kunnen, en vurdering af de fremsendte forretningsplaner og de enkelte virksomheders finansielle styrke.

Det viste sig hurtigt, at EDP (det portugisiske elforsyningsselskab) havde overvurderet markedet for 3G telefoni og ikke kunne få økonomien til at hænge sammen som mobiloperatør. Selskabet solgte i 2002 sine aktiviteter til Optimus og Vodafone med et samlet tab på over 200 millioner euro – tæt på 1,5 milliarder kroner.

Ifølge Jonal de Negocios er det denne fjerde ’ubrugte’ licens, som Anacom, der regulerer Portugals telekommunikationssektor, ønsker at få aktiveret.

PT Multimedia SGPS (Portugal Telecom multimedier), Radiomovel og AR Telecom har alle udtrykt interesse for 3G licensen. Anacom har luftet offentligt, at man overvejer at limitere udbuddet af licensen i december 2007 til selskaber, som ikke allerede har en licens.

Det ventes at Portugal Telecom i 2007 sælger datterselskabet PT Multimedia, som derved kan kvalificere sig til udbudsrunden.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)