Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Slap af med kaffe og kage på konditoriet Pastéis de Belém

I 1830’erne begyndte lokale at sælge søde sager i en lille forretning ved sukker-rafinaderiet, som på den tid lå i Belém et stykke uden for Lissabon. De portugisiske kager blev hurtigt populære, og der kom efterhånden så mange besøgende til området at man i 1837 kunne starte et bageri.

Belém området er i dag én af Portugals største seværdigheder. Det lille kageudsalg har udviklet sig til et fornemt konditori, som absolut er et besøg værd, når man trænger til at slappe af efter at have besøgt klosteret Mosteiro dos Jeronimos, The Berardo Collection, Torre de Belém eller ét af de utallige muséer.

Man kan få meget forskelligt på konditoriet, som dog er mest kendt for sine små tærter á la engelske ’custard tarts’. De lækre pasteis de nata (creme) kager er noget helt for sig selv. De bages ifølge konditoriets oplysning efter samme (hemmelige) opskrift som for 170 år siden.

Prøv at kaste et blik på www.pasteisdebelem.pt . Ruller man lidt ned i den portugisiske tekst på menu’en til højre, dukker der engelsk oversættelse op. Konditoriet findes på Rua de Belem 84-92 mellem togstationen Belém og Mosteiro dos Jeronimos.

Se mere om Portugals mest populære kage pastel de nata.



Kommentarer

 

Fernando C. Kvistgaard siger:

Udenfor Belém og i resten af landet, er disse kager også kendt som Pasteis de Nata. De smager lige så godt.

1 oktober 2007 11:40
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)