Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugal MotoGP i Estoril

Den 15. og 16. september 2007 afholdes Portugals MotoGP på Estoril banen ved Lissabon. Grand Prix serien MotoGP er motorcyklernes formel 1. De højteknologiske fartmaskiner er ekstremt kraftigt motoriserede, og man har for 2007 sæsonen af samme grund sat den maksimale motorstørrelse ned fra 990 til 800 kubikcentimeter.

Motorerne udvikler stadig i omegnen af 240 hestekræfter, hvilket i forhold til en bil måske ikke virker så voldsomt. Det vanskelige består i at få de vilde heste ned i asfalten. Motorcyklerne har kun omkring 1/10 berøringsflade mellem det drivende hjul og asfalten i forhold til formel 1 racerens 2 brede bagdæk. Samtidig vejer MotoGP maskinerne kun omkring 145 kilo plus kører.

Estoril banen (Autódromo do Estoril) ligger i nærheden af kystbyerne Cascais og Estoril omkring 30 kilometer vest for Lissabon. Banen er knap 4,5 kilometer lang og blandt de mest kendte kørere til start er VM 2006 vinder Nicky Hayden (USA/Honda) og VM vinderen fra 2001-2005 Valentino Rossi (Italien/Yamaha).

I årets MotoGP World Championship fører australieren Stoner Casey på sin Ducati. Rossi Valentino/Yamaha ligger nummer to og spanieren Dani Pedrosa/Honda er på tredjepladsen. Nicky Hayden/Honda ligger skuffende på en 8. plads efter de første 12 løb. Inden Portugals MotoGP skal der køres på San Marino banen i nærheden af byen Rimini i Italien.

I konstruktørernes VM fører Ducati foran Yamaha og Honda. På de næste pladser følger Suzuki og Kawasaki. Der ligger uanede mængder af information på www.motogp.com .

Det koster fra 150 kroner (20 euro) at overvære MotoGP på Estoril. Skal man sidde ned starter fornøjelsen ved 40 euro for 2 dage. Som ved formel 1 er lørdag kvalifikation og søndag løbsdag. Mere information på www.circuito-estoril.pt .

UPDATE 16. september 2007
Italieneren Valentino Rossi/Yamaha vandt efter en spændende afslutning Portugals MotoGP Grand Prix på Estoril. Dani Pedrosa/Honda-Repsol fra Spanien blev nummer to og Stoner Casey/Ducati fra Australien nummer 3.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)