Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugal deltager med 7 klubhold i internationale forboldturneringer

Det blev d. 30. august 2007 slået fast at Portugal vil deltage med hele 7 klubhold i de store europæiske fodboldturneringer i 2007/2008.

I Champions League deltager Benfica, Sporting Lissabon og F. C. Porto. Benfica møder d. 18. september Milan i Italien. F.C. Porto møder d. 18. september Liverpool i Porto og Sporting Lissabon møder d. 19. september Manchester United hjemme i Portugal.

UEFA Cup'en har deltagelse af 4 portugisiske hold: União de Leiria, Sporting de Braga, Belenenses og Pacos de Ferreira. Lodtrækningen til UEFA Cup turneringen finder sted i Monaco.

Leiria er en by mellem Porto og Lissabon med omkring 120.000 indbyggere d.v.s. lidt mindre end Ålborg. Fodboldklubben União de Leiria er for nyligt rykket op i den bedste række i Portugal og anses som meget succesfuld.  Braga ligger i den nordligste del af Portugal ikke langt fra grænsen til Spanien mod nord. Den har omkring 170.000 indbyggere og er Portugals 3. største by efter Lissabon og Porto. Braga er kendt som 'Arsenal fra Minho provinsen' efter at træneren i 1930'erne overtalte sin klub til at skifte de grønne farver ud med rød/hvid efter han havde set 'The Gunners' spille på Highbury stadion. Belenenses er en Lissabon-klub fra forstaden Belém med stolte traditioner i international fodbold. Belenenses har bl.a. præsteret (i 50'erne) at vinde over Real Madrid. Byen Ferreira er kendt for sin møbelproduktion og er en forstad til Porto. Det er første gang Ferreira kvalificerer sig til en ínternational turnering.

Mere information om billig flybillet til fodboldrejsen på: Oversigt over flyruter til Portugal.

UPDATE 31. august 2007
UEFA Cup lodtrækningen gav følgende resultat: Leiria møder tyske Bayer Leverkusen i gruppe 2,  Ferreira møder hollandske AZ Alkmaar i gruppe 4, Braga møder svenske Hammerby i gruppe 5, og  Belenenses får sin sag for mod tyske Bayern München i gruppe 6.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)