Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Billig flybillet fra Hamborg til Lissabon med Lufthansa og TAP

Bor man i Sønderjylland eller på Fyn og skal til Lissabon, er der billige billetter at finde hos Lufthansa/TAP. Begge selskaber er en del af Star Alliance, og hvis man er fleksibel, tilbydes der rigtigt billige flyrejser fra Hamborg lufthavn til Lissabon.

Normalprisen ligger omkring 1700 kroner for en returbillet, hvilket allerede er billigere, end hvad der normalt betales for en flybillet fra København til Lissabon. Er man fleksibel omkring datoer, kan det gøres endnu billigere. I samarbejde med søgemaskinen Momondo, har Portugalnyt undersøgt, hvad flyrejsen Hamborg-Lisssabon retur kan findes til:

En forlænget weekend er muligt med afgang fra Hamborg onsdag d. 15. november kl. 6.30 med Lufthansa og ankomst til Lissabon 8.55; returrejse mandag d. 21. november klokken 18.15 fra Lissabon med ankomst til Hamborg 22.35. Returbilletten er ligeledes med Lufthansa, men ved andre søgninger kommer TAP op som operatør. Den samlede pris for billetten er kun 692 kroner, hvilket er det billigste Portugalnyt endnu er blevet gjort bekendt med på direkte ruter fra Nordeuropa til Portugal. TAP og Lufthansa er ikke engang lavprisselskaber. Lufthavnsskatter er inkluderet i billetprisen. Booking foretages i dette tilfælde via Expedia, men ved andre søgninger bookes via Lufthansa og/eller det portugisiske luftfartsselskab TAP. Priserne er fundet på søgemaskinen www.momondo.com d. 6. september 2007.

Se desuden artikel om flyforbindelse via Madrid fra Billund til Lissabon.  

Endnu mere information kan findes på Oversigt over flyruter til Portugal.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)