Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugals regering hæver støtten til børnefamilier

Premierminister José Sócrates annoncerede i juli 2007 at regeringen vil forsøge at stoppe faldet i fødselsraten, som er den laveste i Portugal siden statistikken startede i 1935. Hver kvinde i Portugal får i gennemsnit kun 1,36 børn.

Støtten, som introduceres fra oktober 2007, betyder at mødre fra 12. graviditetsuge har ret til mellem 32 og 130 euro per måned fra staten afhængig af familiens indkomst. Støtteperioden løber indtil barnet fødes, hvorefter andre eksisterende støtteordninger tager over. De eksistrende støtteordninger for familier med børn forbedres desuden således at der udbetales dobbelt støtte til barn nummer to og 3-dobbelt støtte til barn nummer tre sålænge børnene er i alderen 1 til 3 år.

Der er efterhånden bred enighed om at EU på sigt står overfor et stort problem med sin aldrende befolkning. Den gennemsnitlige fødselsrate i EU var i 2006 1,5 børn per kvinde. På siderne 'leveforhold i Portugal' findes der mere information om aktuelle samfundsforhold i Portugal.  



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)