Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Den kendte portugisiske fodboldspiller Rui Costa stopper i Benfica

Rui Costa, hvis fulde navn er Rui Manuel César Costa har til den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport givet udtryk for at han med stor sandsynlighed stopper sin professionelle karriere som fodboldspiller med udgangen af sæsonen 2007/2008.

Rui Costa, som er 35 år gammel, er offensiv midtbanespiller i Benfica og fortsat én af stjernerne på holdet. Han har tidligere spillet 12 år i Italien og var med til at vinde Champions League for AC Milan i 2003. Rui Costa har fortsat en høj stjerne hos mange italienere og har tæt på gudestatus i Benfica. I en kamp for italienske Fiorentina mod Benfica på Benficas hjemmebane Estádio da Luz scorede Costa mod sine landsmænd, hvilket senere fik ham til at udtale at det var det værste mål han havde lavet i sin karriere.

I 2006 vendte Rui Costa tilbage til Benfica, og han udelukker ikke at han også efter at have stillet støvlerne på hylden, gerne vil være tilknyttet Benfica, som altid har betydet meget for ham. Costa var portugisisk landsholdsspiller i perioden 1993-2004 og stod for imponerende 26 mål i 94 landsholdskampe.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)