Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Hvor er min kuffert?

European Airline Association (EAA) har offentliggjort tal fra 25 større europæiske luftfartselskaber for antallet af forsvundne kufferter.

Det portugisiske luftfartsselskab TAP ligger på en lidet flatterende førsteplads med 35 kufferter, som ikke kommer frem planmæssigt for hver 1000 passagerer. Herefter følger British Airways med 30 stykker bagage og luftfartselskaberne Alitalia og KLM (som ejes af Air France), Spainair og Iberia er ligeledes ustabile med mellem 27 og 18 stykker bagage, som ikke når frem efter planen.

De bedste selskaber er Air Malta og Tyrkish Airlines, som begge kun i gennemsnit mister 5 stykker bagage per 1000 passagerer.

TAP’s administrerende direktør Fernando Pinto er ifølge Diário Económico ikke tilfreds med situationen, men påpeger at der er andre selskaber udover TAP involveret i bagagehåndteringen i de portugisiske lufthavne.

Det skal bemærkes at ikke alle flyselskaber har villet opgive tal, og at langt det meste af ’den forsvundne bagage’ ender med at blive bragt frem med forsinkelse.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)