Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Camping i Lissabon Khadaffi style

Den libyeske leder Muammar Khadaffi har bedt om ekstra plads ved Afrika-EU topmødet i Lissabon, som afholdes i starten af december.

Muammar Khadaffi er af beduinslægt og ønsker ikke at bo på hotel. Han har derfor planlagt at medbringe telt til sig selv og sit følge. Det giver for tiden de portugisiske værter en lille ekstraopgave med at finde en egnet og sikkerhedsmæssigt passende græsplæne til formålet.

Hugo Chavez i Lissabon
Tirsdag d. 20. november kigger Venezuelas socialistiske præsident Hugo Chavez forbi Lissabon. Chavez skal mødes med den portugisiske premierminister José Sócrates i embedsboligen i São Bento.

Det portugisiske energiselskab Galp har netop lavet en større aftale med regeringen i Venezuela. Emnerne for Chavez besøg i Lissabon besøget er blandt andet samarbejde om energi samt forholdene for de portugisiske statsborgere, som bor i Venezuela.

Chavez er heller ikke altid let at gøre tilpas. For nyligt røg han uklar med Spaniens kong Juan Carlos. Under det iberisk-amerikanske topmøde, hvor Spanien deltog, kom Hugo Chavez med særdeles kraftige udfald mod blandt andet den tidligere spanske regeringschef José Maria Aznar. Det fik den spanske konge til at læne sig fremover og bede Chavez om at klappe i. Hugo Chavez er ikke kendt for at give efter, og den lille episode har affødt trusler om nationalisering af spanske banker i Venezuela. Spaniens nuværende regeringschef José Luis Rodríguez Zapatero forsøger at slå episoden hen.

Se også: Campingpladser i Lissabon-området .



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)