Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Endnu en rapport om placeringen af Lissabons nye lufthavn

Siden sidst i 90’erne har diskussionen i Portugal gået højt om, hvor Lissabons nye lufthavn skal ligge. Den nuværende Portela lufthavn har nået sin kapacitetsgrænse, og da der ikke er mulighed for udvidelse i Lissabon, er politikerne nødt til på et tidspunkt at finde en løsning.

Det er efterhånden en offentlig hemmelighed at mange af det portugisiske samfunds spidser i Lissabon har opkøbt jord som spekulation i Ota-løsningen. Se Portugalnyts tidligere artikel om emnet.

Det nye studie er sponsoreret af Associação Comercial do Porto d.v.s. byen Portos erhvervsorganisation. Rapporten er udarbejdet af det katolske universitets center for studier i økonomi og management eller på portugisisk Centro de Estudos de Gestão e Economia Aplicada da Universidade Católica Portuguesa.

Man kommer frem til at der er tre muligheder:

  • Ota lokationen nord for Lissabon
  • Alcochete lokationen i Santarém distriktet øst for Lissabon
  • Ny lufthavn i Alchochete og bibeholdelse af Portela

Set i forhold til CIP rapporten, som kom i sidste måned er det interessant at se at også Associação Comercial do Porto rapporten konkluderer at Ota ikke er en optimal løsning.

Samtidig går man et skridt videre og anbefaler at man bibeholder Portela og udnytter den til fuld kapacitet. Det anbefales at man laver en lufthavn i Alcochete, som bygges og tages i brug i stadier alt efter, hvor hurtigt der bliver brug for øget kapacitet.

Et af argumenterne for anbefalingen er at man endnu ikke ved, hvordan det europæiske marked for passagertransport i luften vil udvikle sig.

I december 2007 kommer den rapport, som regeringen og dermed sandsynligvis flertallet i det portugisiske parlament siger, den vil henholde sig. Der er nu med Porto-rapporten lagt pres på beslutningstagerne. Det vil se meget mærkeligt ud om den sidste rapport modsiger de to foregående.

For turister uden lokalkendskab er skiltningen ved Portela lufthavnen i Lissabon elendig. Mange ender med at skulle vende bilen og køre tilbage fordi man ikke når at se det skilt som viser til venstre under hovedfærdselsåren til lufthavnen. Specielt når man kommer fra Lissabons centrum og skal aflevere udlejningsbilen, kan det derfor anbefales at beregne god tid.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)