Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Billige flybilletter til Stockholm

Lige nu kan der købes ekstremt billige flybilletter til Stockholm fra Portugal i januar og februar.

Ryanair sælger returbilletter til Stockholm fra lufthavnen i Porto fra priser på kun 20 euros inklusive lufthavnsskatter. Det bliver nok aldrig billigere.

En hurtig søgning på flysøgemaskinen Momondo afslører desværre, at det koster mindst 4 gange så meget at komme til København fra Stockholm og i øvrigt at afgangene ikke passer særligt godt med Porto flyet.

Har man familie og venner i Stockholm, eller er frisk på en shopping vinterferie i Sveriges flotte, og på den tid kolde hovedstad, er Ryanairs tilbud værd at overveje. Selvfølgelig bliver man ’snydt’ med gebyrer på bagage, betaling osv, men Ryanair har så vidt vides endnu ikke lagt gebyr på at trække vejret i flyet.

Ryanair har efterhånden opbygget et stort antal ruter til Portugals næststørste by Porto. Der flyves blandt andet på Madrid, Barcelona, Dublin, Paris og London. I marts 2008 åbner endnu en rute fra Porto til Brussels. Til gengæld har Ryanair endnu ingen ruter til Lissabon.

Priserne er set d. 12. december 2007 og gælder på udvalgte dage i januar og februar 2008.

Se også: Flyforbindelser til Portugal, Madeira og Azorerne.

Update 30. juli 2008
Ryanair har lukket ruten til Porto fra Stockholm. Se artikel om, hvor Ryanair flyver til i Portugal per august 2008. 



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)