Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Laveste børnedødelighed i Portugal

Det portugisiske sundhedsministerium har offentliggjort tal, der viser at børnedødeligheden i Portugal er den laveste nogen sinde.

Børnedødelighed defineres som det antal børn, der dør i det første leveår ud af hver 1.000 levendefødte børn.

I Danmark har børnedødeligheden ligget nogenlunde konstant på mellem 4 og 5 promille siden sidst i 1990'erne.

Portugals børnedødelighed var i 2006 kun 3,3 promille, hvilket svarer til 3,3 børn ud af 1.000 levendefødte. I 2005 lå børnedødeligheden på 3,4 og ser man tilbage på f.eks. år 2003, var den portugiske børnedødelighed 4,1 promille. Den danske børnedødelighed i 2003 var 4,4 promille. 

Portugal har dermed formået at forbedre sundheden betragteligt og statistisk set er spædbørns chance for at overleve det første leveår bedre i Portugal end i Danmark. Før 1990 var børnedødeligheden i Portugal over 10 per 1.000 levendefødte børn. 

Forskellene kan hænge sammen med at danske kvinder gennemsnitligt er ældre når de får børn end portugisiske kvinder. 

Ser man på resten af Norden havde Sverige havde til sammenligning i 2003 en børnedødelighed på 3,1 ud af 1.000 børn og for Norge var tallet 3,4. I England var børnedødeligheden 5,3 promille. 

Kilde: Danmarks Statistik 



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)