Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Baby bonus i Nordportugal

I Norte regionen i nærheden af byen Bragança ligger helt oppe ved den spanske grænse en by ved navn Vimioso.

I Vimioso har byrådet indført en lidt speciel form for børnecheck. Til nybagte forældre er der 500 euro eller omkring 3700 danske kroner klar til udbetaling såsnart et nyfødt barn registreres på rådhuset. 500 euro svarer for mange til en månedsløn i Portugals fattigere egne.

Borgmesteren José Baptista Rodrigues, som er fra PSD partiet, er glad for ordningen. Det er i 2007 lykkedes at få 30 nyfødte indbyggere i byen, som ligesom resten af Portugal er plaget af unge portugiseres ringe lyst til at få børn. Dermed er fødselstallet i Vimioso med godt 5.000 indbyggere nu på samme niveau som for 7 år siden. 

Det betyder ikke at befolkningstallet stiger. På grund af aldersfordeling og fraflytning mister byen netto omkring 100 indbyggere årligt. Det er svært at tiltrække investeringer og dermed arbejdsplader.

Det er ikke kun i Vimioso at der fødes for få børn. Portugals fødelsrate er generelt meget lav.

Den iderige borgmester har også sat ind for at forsøge at løse mangelen på beskæftigelse. Virksomheder med potentiale for mange arbejdspladser, som vil flytte til Vimioso området tilbydes efter nærmere betingelser jord til en symbolsk pris på 1 cent eller omkring 7,5 øre per kvadratmeter. 

Man er specielt interesseret i at få flere turister til Vimioso, så hvis nogen går med en idé om at etablere et større hotelkompleks i Nordportugal og desuden planlægger at få en masse unger, er tippet hermed givet videre.


Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)