Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugal julen 2007

Se billeder fra julen 2007 nederst på siden.

I Portugal samles de fleste familier med onkler, tanter, alles børn og eventuelt fjernere slægtninge. Man tager det ikke så tungt om man bliver et par stykker mere til jul. Der er i Portugal stadig almindeligt at man er 10, 15 eller endnu flere personer samlet juleaften omkring det store bord.

Juleaftensdag var én af de varmeste dage i Portugal i december med op til 17 grader i hovedstaden Lissabon.

Som følge af det gode vejr var mange forældre på plænen eller i parken juledag med børnene. Med temperaturer i solen som på en gennemsnitlig dansk sommerdag var overtøj ikke nødvendigt midt på dagen. Andre familiemedlemmer tog sig af at købe ind.

I Portugal har mændene ikke rigtig ’indtaget’ køkkenet endnu. Til gengæld må de finde sig i at blive sendt på indkøb på den 24. december, hvor mange forretninger har åbent til klokken 15 eller 16. Efter sigende er indkøb i mange tilfælde heller ikke portugisiske mænds stærkeste side, og det resulterer i ikke så få fejlkøb, lidt irettesættelse derhjemme og en ny tur til købmanden.

Den traditionelle portugisiske julemiddag er bacalhau, men i mange familier spises også kalkun. Den norske klipfisk til bacalhau var for længst købt ind juleaftensdag og lagt i vand (se opskrift på bacalhau), men bagerne i Portugal havde som sædvanligt ekstra travlt.

Mange familier bager eller køber den traditionelle Bola Rei, som frit oversat betyder konge kage. I kystbyen Cascais var køen hos en lokal bager så lang ved middagstid den 24. december at man kunne se omkring 50 mennesker i en lang række udenfor forretningen. I strålende solskin var det i Cascais måske ikke så ringe en tjans at være den, der hentede Bolo Rei.

Sådan laves Bola Rei:



Herunder har vi samlet nogen billeder og et par videoer fra julen i Portugal 2007.

Tavira på Algarvekysten:



Selvom man har travlt med at pleje familien i julen i Portugal bliver der også tid til at kigge lidt TV. Ét af de kendteste navne på underholdningsscenen er lige nu gruppen Santamaria: www.santamaria.com.pt.



På portugisiske fjernsyn kunne man se denne sketch på portugisisk med personer fra middelalderens Portugal. 

Middelalderbyen Óbidos er hvert år rammen om et af Portugals kendteste julearrangementer.

Billeder fra Óbidos Vila Natal 2007:

Obidos Vila Natal  Jul i Obidos
Jul i Obidos - Portugal  Jul i Obidos

Foto: Fernando C. Kvistgaard

Se også: Julen i Portugal og Jul og Nytår på Madeira.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)