Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Fodboldnyt fra Portugal i januar 2008

Gå direkte til: Portugals landshold til EURO 2008.

Nyt fra portugisisk fodbold i januar 2008
Med pause i de store europæiske turneringer har fodboldpressen i Portugal for tiden mindre at kaste sig over. Nogen historier er det dog blevet til.

Se også: Fodboldnyt fra Portugal april 2008

Ingen portugisisk træner i Iran
Indtil for ganske nyligt troede alle inklusive hovedpersonen Artur Jorge at han var den nye træner for Irans landshold. Det er han bare ikke. Alt var forhandlet på plads. Man manglede ifølge Jorge bare at underskrive aftalen, som vill sætte ham i spidsen for det iranske manskab til og med VM slutrunden i 2010.

Det bliver der ikke noget af. Iran har netop fået ny præsident for landets fodboldforbund. Og som én af sine første handlinger slettede Ali Kafashian portugiseren var sin træner-emne liste. Iran har i øjeblikket ingen landstræner.

Scolari kåret som den 10. bedste landstræner i verden
Felipe Scolari, som er træner for Portugals landshold, er blevet udnævnt til verdens 10. bedste landstræner. Den karismatiske brasilianer er i selskab med ikke så få af sine landsmænd. Den internationale federation for fodbold historie og statistik har som nummer et brasilianeren Dunga, som træner Brasilien, Slaven Bilic for Kroatien og Jorvan Vieira fra brasilien, som med succes træner Irak. 

Benficas manager skælder sine spillere ud offentligt
Benficas manager spanieren José António Camacho er ikke tilfreds med de højtbetalte Benfica-spilleres indsats. Han udtalte efter Benficas uafgjort med klubben Leixões i den portugisiske liga i weekenden på det efterfølgende pressemøde at Benfica spillerne mangler aggressivitet og 'power'.

Leixões står stadig til at rykke ned fra sin plads i den fornemste række i portugisisk fodbold. Benfica er nummer to skarpt forfulgt af Sporting. FC Porto er ikke overraskende en suveræn nummer et i Portugal og står til at vinde mesterskabet. 

Cristiano Ronaldo i (endnu) en historie fra Europas natteliv
Så gjorde han det igen. Cristiano Ronaldo er efter sigende blevet set på én af Roms eksklusive strip-klubber ved navn Divafutura Channel. Og som om det ikke var nok, mener dele af pressen at vide, at Manchester Uniteds stjernespiller også inviterede et par af medarbejderne fra stripklubben med hjem senere på aftenen. Den unge spiller fra Madeira var taget til Rom med en kammerat for at fejre Man U sejren over Aston Villa i den engelske liga. Hverken kæresten eller Manchester United manager Alex Ferguson skulle være blevet særligt begejstrede, da historien kørte i News of The World.

Cristiano Ronaldo scorede i øvrigt hat-trick i weekendens kamp mod Newcastle, som Man U vandt 6-0. Se også video med Cristiano Ronaldo som bold-jonglør.

Det er ikke kun som fodboldspiller at Cristiano Ronaldo er penge værd. Han er godt igang med at blive et 'brand' og bruges ofte i reklamer for store virksomheder.

I Portugal figurerede han i 2007 på Banco Espirito Santos reklamer, og i 2008 har Nike udsendt dette video spot med Cristiano Ronaldo og en Bugatti Veyron:


 

Underskriftsindsamling for at få Figo til at spille på landsholdet til Euro 2008
Mange portugisere er desperate for at beholde den portugisiske fodboldhelt Luís Figo på banen til EM 2008 i Schweiz og Østrig.

Den 35-årige Figo har ellers annonceret at hans sidste slutrunde var World Cup i Tyskland i 2006.

Der er indsamlet over 7.000 underskrifter, som er blevet overrakt til stjernen. Figo er den portugisiske spiller, som med 127 kampe har spillet flest gange på det portugisiske landshold. Figo spiller for Inter Milan i Italien. Han har tidligere spillet for bl.a. Real Madrid og FC Barcelona. 

Maniche til Inter og Manuel Fernandes til Everton
Én af Portugals kendteste spillere Maniche, som i øvrigt kaldes Maniche efter danskeren Michal Manniche lånes ud til Inter fra Atlético Madrid. Maniche's rigtige navn er Nuno Ricardo de Oliveira Ribeiro.

En anden af Portugals kendte fodboldspilere Manuel Fernandes udlånes til Everton fra Valencia.

Se også: Fodbold i Portugal


Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)