Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Statistik over ægteskaber i Portugal

Den nationale portugisiske statikstik INE har offentliggjort tal for ægteskaber i 2006 herunder ægteskaber mellem portugisere og udlændinge.

Portugiserne synes i stigende grad at foretrække brasilianere og omvendt. Antallet af portugisere, som blev gift med brasilianere i Portugal steg 46% i forhold til 2005. I alt 2917 ægteskaber blev det til.

Den næst-populæreste nationalitet at gifte sig med for portugiserne er personer fra Kap Verde med 249 ægteskaber i 2006. Herefter følger angolanere med 180, ukrainere med 117, rumænere med 131 og russere med 92 ægteskaber.

Der er langt flere portugisiske mænd, som finder sig en udenlandsk kone i Portugal, end der er kvinder, som finder sig en udenlandsk mand. For eksempel fandt kun 602 brasilianske mænd sig en portugisisk kone.

Totalt set blev 47.857 par gift i Portugal i 2006, hvilket er en nedgang på 814 ægteskaber eller 2%.

Ser man udelukkende på ægteskaber mellem portugisere og udlændinge er tallet kraftigt stigende. Der blev i alt indgået 5.696 portugisisk-udenlandske ægteskaber, hvilket er en stigning på 31%.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)