Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Lissabon ferie - sådan kommer du rundt i Lissabon

Lissabon har et meget veludbygget offentligt transportsystem. Det er blandt andet her at Portugal har brugt mange af de EU's støttemidler som tilflød landet efter at Portugal kom med i EU i 1986.

Se også: Offentlig transport fra Lissabon lufthavn (opdateret december 2010) 

Togene, busserne og den imponerende metro i Lissabon kører til tiden og er generelt af høj standard. Desuden er der som regel rent på stationerne og endda ofte air condition i togene.

Se også: Læser-rejse til charmerende Lissabon.

Et af de mest populære steder at besøge i Lissabon er Parque das Nações i det gamle Expo område. Se mere om attraktionerne i nationernes park her. Det store shopping center Vasco Da Gama ligger også i det gamle Expo område, og mange af Lissabons største messer finder også sted her i FIL udstillingshallerne. Man kommer nemt og hurtigt dertil med metroen. Stoppet hedder Oriente og er på rød linje.

Den måske største samling af seværdigheder i Lissabon ligger i Lissabon bydelen Belém. Belém nås ved at tage metroen til Cais de Sodré stationen (grøn linje) og derfra tage kystbanetoget omkring 10 minutter til Belém. Kører man videre med toget er der i øvrigt endestation i kystbyen Cascais, og inden da kan man hoppe af i Estoril, som er berømt for sit Casino Estoril. Det kan ikke være lettere. En enkeltbillet til Cascais er i 2008 lige steget til 14 kroner.

At køre på cykel i Lissabon er derimod ikke rigtigt slået igennem endnu, og det har sin naturlige årsag. Lissabons trafik er simpelt hen så hæsblæsende og kaotisk at det er forbundet med livsfare at begive sig fra A til B på cykel på langt de fleste befærdede veje.

Cykelstier er der indtil videre få af i Lissabon, men der er dog ved at ske en holdningsændring.

I bil i Lissabon
Som et af de sidste storbyer i Europa har Lissabon i 2007 indført radarkontrol på udvalgte strækninger for at få bragt farten ned og antallet af ulykker med personskade meget længere ned. Mange tusinde lisboetter blev taget i de første dages Fartkontrol i Lissabon.

Bilkøer er der fortsat mange af i Lissabon, og selv erfarne bilister fra udlandet undres over portugisernes Dr. Jekyl og Mr Hyde mentalitet i trafikken. De normalt utroligt høflige og venlige mennesker ændrer ofte fuldstændig karaktér når de får et rat i hånden.

I forhold til i Danmark holder mange portugisere ca. 1/3 af den normale afstand til den næste bil, og det resulterer selvsagt i en del knuste lygter og bøjede skærme - som regel heldigvis uden personskade.

Man kan dårligt undvære en udlejningsbil, hvis man vil rundt og se andre dele af Portugal, men på en storbyferie til Lissabon med afstikkere til for eksempel Sintra og badebyen Cascais, er det offentlige transportnet faktisk at foretrække. Lisboetterne selv kører naturligvis altid i egen bil - også når de kun skal én kilometer eller to. Man kan også sagtens opleve at folk tager bilen de 200 meter til købmanden.

Cykelruter fra Lissabon
Der er dog lys forude for cyklisterne. Foreløbig satser man f.eks. i feriebyen Cascais vest for Lissabon på gratis udlån af turistcykler til kørsel på strandpromenaden, hvor der er en mange kilometer lang cykelsti med en helt fantastisk udsigt - prøv det. Cascais Bicas gratis cykeludlejningen findes i Guia området på ved mod Guincho i rundkørslen ved Telepizza. Husk legitimation! 

I Lissabon kan man ved hjælp af hjemmesiden Bikely.com finde ruter i og omkring Lissabon området, hvor man undgår biltrafikken.

Ruterne er plottet ind på googles online kort over Lissabon og er nemme at gå til. Har man ikke lige cyklen med i kufferten til Lissabon, kan man på Bikeiberia.com leje touring og mountain bikes. Priserne ligger mellem 12 og 24 euro per dag og udlejning på timebasis er også muligt. Man har endda mulighed for at leje cykler til børn. Cyklerne leveres i øvrigt gerne til hotellet eller ferielejligheden.

Er man endnu mere eventyrlysten arrangerer for eksempel Bluecoastbikes.com ture med udgangs fra Setúbal halvøen syd for Lissabon. Se Bluecoastbikes turbeskrivelser i forum sektionen.

Fartkampagne efter dansk forbillede
I 2006 var mange bilister i trafikken i Lissabon ved at tabe mobiltelefonen ved dette syn: 


Lisbon Downtown
For at fremme cykelkulturen (og turismen) arrangeres der hvert år et gaderæs på mountainbike i Lissabon. Lisbon Downtown, som event'et hedder, svarer lidt i stil til Monacos Formel 1 GrandPrix, da deltagerne har meget lidt plads at lave fejl på i de smalle gader i Lissabon.

Løbet er et stort tilløbsstykke. Det ser ret halsbrækkende ud og afholdes altid om sommeren. Vi lægger en dato ind her for Lisbon Downtown 2008 så snart vi ved, hvornår det er. Datoen er 17 maj 2008 - se også artikel om Lisbon Downtown.

Sidste år stillede bilproducenten Honda op med et mountain bike team. Det kom der dette lille video clip ud af:

De hurtige ryttere i det gamle Lissabons gader inspirede 'drengene' fra BBC's Top Gear program til at sætte den nye Renault Clio på en prøve i Lisbon. Se top 20 bilsalget og video'en Renault Clio i Lisbon med 'Captain Slow' alias James May. 

Lissabons sporvogne
Som turist i Lissabon skylder man sig selv at prøve de flotte gamle sporvogne, som specielt i midtbyen omkring Rossio i Lissabon og i bydelen Alfama er en let genkendelig del af gadebilledet. Linje 28 er 'turist-sporvognen' med den kønneste rute. Den havde i 2007 fado-sangere ombord til ære for turisterne.

Sporvognene er som al anden offentlig transport i Lissabon billige at køre med.

Eneste ulempe ved linje 28 er at den tiltrækker folk med lange fingre - så man skal holde godt øje med pung og kamera. Her ses en video med Lissabons sporvogne:

 

Se også: TGV tog i Portugal


Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)