Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Tvangssalg af ejendomme med skattegæld i Portugal

Se også: Liste over ejendomme til salg i Portugal

Avisen Correio da Manhã skriver at det portugisiske skattevæsen Financas i 2007 solgte mere end 23.000 ejendomme på tvangsauktion på grund af skattegæld.

Det er en stigning på 68% i forhold til året før. Stigningen tilskrives Financas nye on-line service, hvor man let kan klikke sig ind på alle områder i Portugal for at se, hvad der bliver udbudt på auktion.

Ydermere er Financas også aktive i markedsføringen af ejendommene i trykte medier. Der udkom for eksempel et tillæg med avisen Correio da Manhã i november 2007, som udelukkende bestod af ejendomme, der skulle bortauktioneres for det portugisiske skattevæsen.

Der er helt klart ved at ske en opstramning i den portugisiske skatte-administration. Der er dog stadig langt til nordeuropæisk niveau.

Samtidig er mange skatteregler meget mere lempelige i Portugal. For eksempel er skatten af kursgevindster på aktier nul, hvis man har haft aktierne i mere end ét år. Har man ejet aktierne i mindre end et år er skatten 10%. Se mere om skatteforhold i Portugal.

Se også tidligere indlæg om ejendomme på auktion i Portugal (med link til Financas side).



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)