Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Bulgariens præsident på uanmeldt besøg Lissabon

Den bulgarske præsident Georgi Parvanov kom i går til Lissabon. Det var ganske vist planen at han skulle have været på officielt besøg i Mexico, men præsidentens Tupolev fly ville det anderledes.

Ude over Atlanterhavet fik flyet knas med teknikken og piloten valgte derfor at lande i Lajes lufthavnen på Azorerne. Lajes på øen Terceira på Azorerne er ud over at være en civil lufthavn også hjemsted for en amerikansk militærbase.

Præsident Parvanov med følge overnattede på hotel på Azorerne og kom efterfølgende med TAP ruteflyet til Lissabon. I går aftes onsdag d. 30. januar returnerede selskabet til Bulgarien.

Bulgariens præsident
Præsident Parvanov er i gang med sin anden præsidentperiode, som løber til år 2012. I Bulgarien har man som i Portugal både en præsident og en premierminister.

Præsidenten i Bulgarien vælges som præsidenten i Portugal ved direkte valg og sidder i 5 år. I Bulgarien kan en præsident maksimalt sidde i to perioder.

Bulgarien blev d. 1. januar 2007 optaget i EU og er inde i en stabil økonomisk udvikling med vækst og faldende arbejdsløshed. På landet i Bulgarien er arbejdsløsheden dog stadig høj.

Bulgarien er ifølge Danmarks Statistik det billigste land i EU. Faktisk koster dagligvarer i Bulgarien ofte kun en tredjedel af, hvad de gør i Danmark.

Præsident Parvanov nåede ikke ved sit korte besøg i Lissabon at mødes med portugisiske politikere.


Publiceret jan 31 2008, 11:00 af Sean Dahl
Emner: ,

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)