Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Luksusbåde i Lissabon

Lissabon er i februar 2008 rammen om en udstilling af både i den absolutte luksusklasse.

Udstillingen omfatter 50 yacht fartøjer af mærkerne Pershing, Sessa, Ferreti, Bayliner, Sunseeker, Riviera, Azimut, Bavaria, Lagoon og Chaparral.

De 30 af yacht bådene vil være at finde i Docas lystbådehavnen, som også er et yndet område for Lissabons festglade ungdom. Lisbon Water Boat Show afholdes i Docas området fra d. 9 til d. 17. februar 2008. Der er åbent mellem 10 og 18.

Nauticampo 2008
Sideløbende med arrangementet i Docas er der Nauticampo 2008. Det er Portugals største marine og vandsportsmesse.

Udstillingen omfatter sejlbåde, surferudstyr, vandski, dykkerudstyr, fiskeri, kanoer, både og yacht tilbehør, camping og meget andet. Nauticampo løber ligeledes fra d. 9. til d. 17. februar. og finder sted i FIL centret. FIL er let at finde i det gamle Expo-98 område, som nu hedder Parque das Nações og ligger ved metrostationen Oriente på rød linje.

Ved Oriente finder man også Vasco da Gama shopping centret og Oceanariet, som er et af Lissabons absolut bedste seværdigheder for børn.

Night Life i Docas Santo Amaro
Docas området i Alcantera er udover sin lystbådehavn kendt for sine restauranter og barer, hvoraf flere forvandler sig til diskoteker senere på aftenen. I Docas har et par af barerne desuden salsa-skole på udvalgte dage fra omkring klokken 21. Tag eventuelt tidligt derud og spis på én af de fortrinlige restauranter til en efter skandinaviske forhold rimelig pris. Prøv for eksempel Alentejo nas Docas (menu på engelsk).

Man kan sidde udenfor, og der er flot udsigt til 25. Abril broen, som ligner Golden Gate i San Francisco. På den anden side af Tejo floden kan man fra Docas Santo Amaro se en stor jesus-figur, som på mange måder minder om Rio de Janeiros vartegn.  

I Docas ligger restaurationerne og barerne på stribe, og der festes ofte igennem hele natten fra omkring klokken 23. Kan man holde sig vågen bydes der på en flot solopgang inden turen går hjem, som det kan ses på følgende video fra Docas, Lissabon:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)