Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Gennemsnitshøjden i Portugal er stigende

Når man som skandinav flytter til Portugal føles det nogen gange som om man får lagt 10 centimeter til sin højde.

Det kan naturligvis forklares ved at Portugals befolkning er blandt de gennemsnitligt laveste i Europa.

Den gode udsigt som udlænding i Portugal er dog ved at ændre sig. En forsker ved Coimbra Universitet i Portugal har offentligjort statistik som siger at gennemsnitshøjden for mænd i Portugal er steget 8,93 centimeter på under 100 år.

Den mandlige befolkning i Portugal er højst i Lissabon-området og lavest på Madeira. Gennemsnitshøjden for mænd i Portugal ligger nu på mellem 1,72 og 1,73 m. I Lissabon og i Braga i Nordportugal er mænd i Portugal typisk omkring 1 centimeter højere end landsgennemsnittet.

Den øgede gennemsnitshøjde i Portugal såvel som i de nordiske lande forklares ved bedre leveforhold og sundere kost.

Til sammenligning er en dansk mand i gennemsnit nu næsten 1,81 m høj. Islandske mænd er nogen af de højeste med gennemsnitligt næsten 1,82 m. Hollandske mænds gennemsnitshøjde er afhængig af hvilken undersøgelse man ser på hele 1,82-1,84 meter høje.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)