Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugal indgår handelsaftale med Venezuela

Det delvist statsejede portugisiske olieselskab Galp indgik i november 2007 aftale med Venezuela om levering af olie til Portugal.

Det anslås at Portugal vil købe olie for omkring 300 millioner US$ årligt fra Venezuela. Det svarer til godt 1,5 milliarder danske kroner. Indtil videre er Portugals eksport til Venezuela på beskedne 20 millioner euro årligt svarende til omkring 150 millioner danske kroner.

Venezuela er interesseret i gode forbindelser med Portugal og den portugisiske stat vil gerne undgå et alt for stort handelsunderskud med Venezuela.

Derfor har de to lande indgået en aftale om modkøb af portugisiske produkter. Venezuela, hvis økonomi er meget statsstyret, opretter en fond i Lissabon til opkøb af portugisiske varer inden for områderne fødevarer, vedvarende energiteknologi, ingeniørydelser, medicinalprodukter og skibe.

Det er målet at værdien af Venezuelas køb af portugisiske varer og tjenester skal op på samme niveau som værdien af Portugals import af olie fra Venezuela.

I 1950'erne immigrerede et stort antal portugisere til Venezuela. Omkring 20% af Venezuelas nuværende omkring 27 millioner store befolkning er af tysk, spansk, italiensk eller portugisisk afstamning.

Det anslås at der bor omkring 500.000 mennesker af portugisk afstamning i Venezuela.

Se også: Premierminister José Sócrates besøger Venezuela



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)