Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Job i Afrika forum i Lissabon

Portugal er via sine tidligere kolonier et af de lande i EU, som har de bedste forbindelser på det det afrikanske kontinent. Mange portugisiske virksomheder har afdelinger i Afrika, og der er også efterhånden en del virksomheder i Portugal, som stammer fra og har hovedsæde i et afrikansk land.

Den 7. og 8. marts afholdes der jobforum i Lissabon. Der er brug for højt kvalificerede medarbejdere inden for mange forskellige brancher. Kandidaterne skal have høj faglig kompetence og gerne en kandidatgrad inden for deres felt. Ydermere skal interesserede være skiftligt og mundligt flydende på fransk, portugisisk eller engelsk.

Virksomhederne på jagt efter medarbejdere omfatter olieselskaberne Esso, GE Oil & Gas, Total, BP, Sonango, Petrobras og Eni. Desuden vil der være repræsentanter fra bl.a. Escom (Banco Espirito Santo), Halliburton, Movicel, Millennium BCP, Odebrecht, OPS, Onamet og Unitel.

Det er den engelske recruitment virksomhed Global Career Company, som står for arrangementet. Lignende job-fora med fokus på at skaffe kvalificerede medarbejdere til Afrika afholdes i London d. 23. til 25. maj 2008 og i Brussel d. 4.-5. april 2008.

Proceduren er lidt speciel idet interesserede kandidater skal inviteres til at deltage. Det gøres ved at indsende CV til arrangøren. Såfremt CV'et matcher virksomhedernes krav bliver kandidaten inviteret til at deltage i arrangementet.

Mere information om job i Afrika forum kan findes på www.careersinafrica.com.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)