Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Nyt stort biogas anlæg i Portugal

Det portugisiske selskab Bioeléctrica har påbegyndt planlægningen af et større biogas anlæg i området mellem byerne Monchique i Algarve og Odemira i Alentejo regionen.

Monchique ligger omkring 25 kilomete nord for Portimão og er måske mest kendt for Serra de Monchique bjergene. Bystyret i den mindre by på omkring 7.000 indbyggere har i længere tid forhandlet med Bioeléctrica.

I Moncheque er man som de fleste andre mindre byer i Portugals indland stærkt interesserede i flere arbejdspladser. Det nye biogasanlæg skaber 20 direkte arbejdspladser, og desuden forventes der yderligere 150 nye arbejdspladser oprettet hos underleverandører.

Portugals regering har allerede en fastlagt en strategi for støtte til udvikling af flere biogas anlæg i Portugal. Sammen med de nordiske lande og Det nye anlæg, som Bioeléctrica bygger er dog ikke omfattet af statens planer.

Portugal er i øvrigt allerede sammen med Danmark, Sverige, Finland, Letland og Østrig et af de lande i EU, som dækker den højste andel af borgernes energiforsyning med vedvarende energi.

Biomassen vil komme fra papirfabrikker i området samt fra anden overskudsprodukter fra skrovdrift. Desuden vil anlægget kunne modtage biomasse (gødning) fra husdyr. Når man bortskaffer træaffald fra skovdrift mindsker man desuden risikoen for skovbrænde, som i nogen år hærger Portugal.

Anlægget ved Monchique forventes at kunne producere 14,6 MW, hvilket svarer til energiforbruget for omkring 100.000 mennesker i Portugal.

Bioeléctrica
Bioeléctrica virksomheden er grundlagt af de børsnoterede selskaber ALTRI og EDP. Oprindeligt var Bóeléctrica et EDP selskab, men i 2006 solgte EDP 50% af aktierne til ALTRI papirkoncernen.

EDP (Energias de Portugal) er Portugals største virksomhed og meget aktiv inden for produktion af vedvarende energi. Samlet investeres 75 millioner euro eller omkring 550 millioner danske kroner i projektet i Monchique. Virksomheden ALTRI er Portugals største producent af cellulose (papirmasse). Begge virksomheder er en del af det portugisiske PSI 20 indeks på Euronext børsen i Lissabon.

EDP er i øvrigt et af de virksomheder i Europa som var tidligt med på Biogas/Biomasse bølgen. Allerede i 1999 opførte man det første større biogas anlæg i Portugal i Mórtagua i den nordlige centrale del af Portugal mellem Aveiro og Viseu. Siden har man opført et anlæg i Vila Velha de Ródão i Centro regionen tæt på den spanske grænse mod øst.

Bioeléctrica har planlagt i alt 7 større biogas anlæg i Portugal inden år 2012 til en samlet pris af 250 millioner euro eller små 1,9 milliarder kroner.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)