Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Billund lufthavn presses af Ryanair

Den største jyske lufthavn i Billund er kommet under pres fra lavprisselskabet Ryanair for at sænke priserne.

Se også: Ryanair rute fra Billund til Faro

Ryanair har i de senere år udbygget rutenettet fra lufthavnen i Billund til over 30 afgange om ugen til 10 forskellige destinationer. Det gør Ryanair til den næststørste kunde for Billund lufthavn efter danske SAS.

Billund lufthavn, skriver Jyllandsposten d. 29. marts 2008, er dog med de skyhøje oliepriser ved at blive for dyr for Ryanair.

Oprindeligt var Esbjerg Lufthavn Ryanairs sydjyske destination, men da Ryanair forlangte at bruge lufthavnen uden beregning, ville Esbjerg Kommune, som ejer lufthavnen, ikke være med længere. Ryanair flyttede derefter alle ruter fra Esbjerg til Billund.

Topchefen i Ryanair Michael O'Leary har meldt ud at man set i lyset af de høje oliepriser og dermed dårligere driftsresultat vil spare på handling, personale og lufthavnsomkostningerne til fordel for passagererne.

Ryanair i Billund Lufthavn
Der er endnu ikke nogen direkte rute til Portugal fra Billund lufthavn.

Til gengæld er der afgange til både Madrid, Barcelona, Valencia og Alicante i Spanien. Specielt Madrid-ruten kan være interessant for rejsende til Portugal.

Der er følgende afgange til Spanien med Ryanair fra Billund lufthavn:

  • Billund - Madrid -  UPDATE sept 2008: Rute lukker efteråret 2008 - se Ryanair artikel
  • Billund - Allicante - 4 ugentlige afgange
  • Billund - Barcelona (Girona) - 4 ugentlige afgange
  • Billund - Valencia - UPDATE sept 2008: Rute lukker efteråret 2008 - se Ryanair artikel

Se også: Billig billeje i Spanien

Og til øvrige destinationer i udlandet med Ryanair fra Billund Lufthavn:

  • Billund - Edinburgh (fra september 2008)
  • Billund - Dublin
  • Billund - London Stansted
  • Billund - Birmingham (fra juni 2008)
  • Billund - Pisa (fra april 2008)
  • Billund - Milan

Se mere om ruter fra Billund lufthavn på Billund Lufthavns hjemmeside.

Mest populære destinationer fra Billund Lufthavn til udlandet i 2007
I 2007 var Billund Lufthavns top 10 udenrigsdestinationer følgende byer:

  1. Amsterdam
  2. London
  3. Frankfurt
  4. Oslo
  5. Paris
  6. Dublin
  7. Madrid
  8. Pisa
  9. München
  10. Malaga

Kilde: Bording.no

Til Portugal fra Billund Lufthavn - UPDATE: bemærk at ruten til Madrid fra Billund er lukket 
En flybillet med Ryanair til Madrid fra Billund kan på visse datoer gøres meget billigt. Lige nu reklamerer Ryanair med afgange til 120 kroner fra Billund til Madrid og den modsatte vej fra Madrid til Billund er de billigste flybilletter helt nede på 112 kroner svarende til 15 euro.  

Flyforbindelserne til Lissabon fra Madrid er gode og som regel billige. Prøv for eksempel at se artiklen: Billig flybillet fra Billund til Lissabon via Madrid med priseksempel fra juli 2007.

Desuden kan man tage det udmærkede nattog med sovekabiner til Lissabon fra Madrid. Nattoget er ideelt, hvis man gerne vil kombinere en storbyferie i Lissabon (som er billigere end Madrid) med et besøg i den spanske hovedstad.

Se også artiklen om Lusotânia Comboio Hotel, som nattoget mellem Madrid og Lissabon hedder på portugisisk.

Sådan finder du Billund Lufthavn
Den store Billund Lufthavn ligger populært sagt på en mark lidt uden for købstaden Billund, som nok er mest berømt for Legoland. Billund Lufthavn blev faktisk oprindeligt opført i 1965 som 'Legoland ledelsens private lufthavn' i et samarbejde mellem Lego, Vejle Amt og kommunerne omkring lufthavnen i Billund.

Billund Lufthavn ligger meget centralt i Midtjylland, og der er gode forbindelser til både Vejle, Århus, Esbjerg og Odense.

Se også:

Kørselsvejledning fra Esbjerg til Billund.
Kørselsvejledning fra Århus til Billund.
Kørselsvejledning fra Odense til Billund.
Kørselsvejledning fra Vejle til Billund.

Relaterede artikler:
Billigt til Porto og Madeira fra Hamborg Lufthavn
Billigere flybilletter som følge af nye regler for onlinekøb

Se også:
Find billig billet til Portugal med flysøgemaskinen Momondo
Flyruter til Portugal, Madeira og Azorerne fra Danmark



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)