Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






EDP øger aktiviteten i Frankrig, Brasilien og Mellemøsten

Den store portugisiske energivirksomhed EDP har nye projekter igang i Frankrig, Mellemøsten og Brasilien.

EDP satser på vindenergi i Frankrig
EDP har via datterselskabet EDP Renováveis købt 3 eksisterende vindmølleparker i Frankrig samt et antal parker, som er under opføgelse.

Den samlede overtagelsessum er på 94 millioner euro.

EDP bliver dermed den tredje største producent af vindenergi i Frankrig med 122 MW.

Naturgas projekt i Rio de Janeiro
EDP skal stå for opførelsen af et nyt naturgasanlæg i millionbyen Rio de Janeiro i Brasilien.

Der er allerede EDP byggede termoelektriske kraftværker i byerne Sao Paulo, Mato Grosso do Sul, Espirito Santo, Tocantins og Ceará.

Kraftværket i Rio de Janeiro vil få en kapacitet på 500 MW og forventes påbegyndt i juli 2008. Værket vil dække et areal på hele 180.000 kvadratmeter.

Når produktionen indledes vil gassen blive leveret af det brasilianske olieselskab Petrobras.

Strategisk samarbejde med IPIC i Abu Dhabi
EDP har indgået en strategisk samarbejdsaftale med International Petroleum Investment Company (IPIC), som er Abu Dhabi's statskontrollerede olieselskab.

Den lille emirat med byen Abu Dhabi som hovedstad ligger ud til den persiske golf. Saudi Arabien, Oman og Iran er nærmeste naboer.

Abu Dhabi er også hovedstad for De Forenede Emirater (ofte forkortet UAE).

De Forenede Emirater består af flere emirater, hvor Abu Dhabi er det mest velstående. Gennemsnitsindkomsten i Abu Dhabi overgås på verdensplan kun af Luxembourg og Norge.

EDP har meddelt at den strategiske aftale med Abu Dhabi omfatter følgende elementer:

  • samarbejde om udvikling af alternativ energi i Mellemøsten
  • samarbejde om energiprojekter på den Iberiske Halvø (konventionel og vedvarende energi)
  • samarbejde om øgede gasleverancer fra Mellemøsten
  • generelt samarbejde om projekter inden for energisektoren mellem IPIC og EDP's datterselskaber.

Aftalen træder i kraft når IPIC efter planen har opkøbt 2% af EDP's aktier.

Samarbejdet med IPIC er en del af EDP's strategi om at indgå i partnerskaber, hvor partnernes knowhow og ikke mindst gode lokale forbindelser bidrager til værdiskabelse for EDP.

Kilder: Macauhub.com og Euronext Lisbon

Se også: EDP på Euronext børsen i Lissabon



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)