Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Klimamodel af kystbyen Cascais klar i 2009

Byrådet i Cascais har besluttet at bygge en model af byen, som kan vise, hvad der vil ske, hvis byen udsættes for eksempelvis jordskælv og oversvømmelse.

Det bliver den første offentlige klimaforandringsmodel på portugisisk jord.

Investeringen i centeret vil beløbe sig til omkring 1,5 millioner euro, skriver Portugal News.

Placeringen af klima-forandrings centeret er ikke besluttet, men bliver sandsynligvis i et af to renoverede forter, som findes på kystlinjen ved Cascais.

Snart vil byrådet i Cascais desuden beslutte om der skal laves en universitetsundersøgelse af konsekvenserne af klimaforandringer i Cascais og Estoril området.

Lissabon opsætter 15 vind-turbiner
Portugals hovedstad Lissabon er bygget på og omkring 7 høje ud til Tejo flodens udmunding.

Byen har derfor mange vindblæste lokationer, som er ideelle til produktion af vindenergi.

Oprindeligt lå der et forslag om permanent at udstyre Lissabon med et antal turbiner for at udnytte vindkraften i byen, men på grund af de potentielle støjgener er denne mulighed forkastet.

Istedet har byrådet vedtaget at man midlertidigt opstiller 15 turbiner og afholder eventet 'Wind Parade Lisbon 2008' i andet halvår af 2008.

Oppositionen var oprindeligt stærkt imod idéen om permanent opstilling af turbinerne, og da PS partiet ikke har det absolutte flertal i Lissabon byråd, som det har på landsplan, har støtte fra andre partier i byrådet været nødvendig.

Én af grundene til at opstille turbinerne er at vise, at micro-produktion af vedvarende energi er muligt.

Turbinerne er hver godt 10 meter høje og bliver meget prominente i bybilledet i Lissabon - men de pilles altså ned igen ved årsskiftet 2008/2009.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)