Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugisiske vandhunde giver opvisning i Portimão

Portugisisk vandhund er én af syv portugisiske hunderacer. Den mellemstore hund er som navnet antyder meget glad for vand og blev i gamle dage opdrættet og brugt som arbejdshund på de portugisiske fiskerbåde.

Se også: Portugisisk vandhund - fiskernes bedste ven (med billeder) og link til Danmarks klub for portugisiske vandhunde.

I dag er Cão de água, som hunden hedder på portugisisk, relativ sjælden. Racen blev på det nærmeste blev reddet fra udryddelse i 1930'erne af den enthusiastisk PWD opdrætter og shipping magnat fra Azorerne Vasco Bensaude, som tog rundt blandt fiskerne i Portugal og opkøbte nogen af de sidste hunde.

Han overgav i 1968 som en gammel mand sine i alt 17 hunde og arkiver til Conchita Cintron i Algarve, og det viste sig at være en god disposition.

Fru Cintron sørgede for at nogen få hunde kom til USA og tog sig i øvrigt af opdrættet i Portugal.

Se også: USA's førstehund måske en portugisisk vandhund.

Populær hunderace i USA
Racen blev meget populær i Amerika, blandt andet takket være Deyanne Farrel Miller. Faktisk havde den amerikanske præsident John F. Kennedys bror Ted Kennedy en cão de aqua ved navn Splash.

Siden er der flere og flere portugisere, som har valgt at have den intelligente hund som kæledyr, og der findes også en dansk og en norsk klub for portugisiske arbejdshund.

Den portugisiske vandhund er en god familiehund, men skal dog gerne udfordres med opgaver, som dens natur tilsiger. PWD'ens (portuguese water dog) natur er at svømme og bruge sine (mange) kræfter i det våde element.

Opvisning i Portimão i Algarve
Søndag d. 20. april 2008 kan man kl. 10 om formiddagen se portugisiske vandhunde udføre øvelser i den gamle bydel i Portimão ved Praça Manuel Teixeira Gomes pladsen ned til havnen.

Se også: Attraktioner i Portimão.

Den intelligente vandhund
Hundene i PWD racen er som regel særdeles intelligente.

Det er showmanden og hundedressøren Richard Curtis klar over. Se her, hvordan han vandt katagorien 'Make them Laugh' med den portugisiske vandhund 'Disco' ved Crufts hundeshow i Birmingham 2008.



 



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)