Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portimão Air Festival med Breitling Jet Team april 2008

I Portimão afholdes der denne weekend air show med deltagelse af blandt luftakrobaterne Team Guinot, Breitling Jet Team, faldskærmsudspringere, udstilling af maskiner fra luftvåbenet i Portugal, flysimulatorer og meget mere.

Team Guinot
De franske vovehalse i Team Guinot laver stunts, som synes umulige herunder øvelser på vingerne af fly i fuld fart gennem luften.

Team Guinot har på trods af det franskklingende navn base i The Cotswolds ved byen Bristol i Sydengland. Navnet kommer fra sponsor'en Guinot, som markedsfører hudplejeprodukter.

En stor del af Team Guinot udgøres i øvrigt af unge piger.

Breitling Jet Team
Breitling Jet Team består af L-39 Albatros jetfly, som flyves af 6 erfarne piloter med base i Dijon i Frankrig.

Flyene som Breitling Jet Team benytter er det tjekkisk udviklede Aero L-39 Albatros jetfly, som er et af de mest anvendte træningsfly i verden. Både det russiske og amerikanske luftvåben anvender det relativt billige Aero L-39 fly inden de unge piloter får lov at prøve kræfter med de langt dyrere hjemmeproducerede jagerfly med bevæbning..

Manøvrene, som Breitling Jet Team udfører er de klassiske formations-manøvrer for jetfly. Det kræver is i maven, stor erfaring og særdeles god koordination at udføre mange af de avancerede tricks, som kan ses på Breitling Jet Teams hjemmeside

Breitling Jet Team er sponseret af den kendte producent af eksklusive ure af samme navn.

Portimao Air Festival 2008 på Algarve afholdes fra d. 25-27 april 2008 og flyene er i luften fra klokken 15 til 18 hver dag.

Opvisningen finder sted ved Portimãos havnefront.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)