Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugals regering i tæt samarbejde med Cisco Systems

Den store amerikanske virksomhed Cisco Systems har indgået en ny aftale med den portugisiske regering om at uddanne IT medarbejdere.

Portugal mangler dygtige IT- og netværksmedarbejdere
Portugals undervisningssystem er på nogen områder bagud i forhold til andre landes. Det gælder ikke mindst de videnstunge job inden for telekommunikation og netværksløsninger.

Det er regeringens mål at få antallet af uddannede ICT uddannede personer (information and communication technology) op fra de nuværende 3.000 til 10.000 per år.

Midlet hedder blandt andet Cisco's Networking Academy og omfatter kurser på forskellige niveauer på universiteter, gymnasier, aftenskoler, militære skoler, private skoler og selv i fængslernes skoler kan Cisco Academy ICT uddannelse tilbydes.

Portugals konkurrencedygtighed afhængig af informationsteknologi
Det er Sócrates-regeringens opfattelse at manglen på ICT-viden i Portugal koster arbejdspladser og hindrer økonomisk vækst, som følge af at mange private og offentlige virksomheder 'sidder fast' i gammel teknologi og dermed ikke er konkurrencedygtige nok i forhold til omverdenen.
 
Premierminister Socrates var mødt op til underskrivelsen af den nye udvidede aftale med hele 9 ministre - igen et sikkert tegn på, hvor vigtig landets ledelse anser uddannelsesspørgsmålet for at være. Ved samme lejlighed blev Cisco's nye lokaler på 5.500 kvadratmeter i Lissabon indviet.

Cisco Academy
Den første aftale med Cisco blev allerede indgået i 1999, og der er i Portugal nu over 120 Cisco Networking Academies.

Globalt set driver Cisco over 10.000 akademier i 160 lande. Cisco's akademier er i virkeligheden kortere og længere undervisningsforløb, hvorved eleverne opnår 'Cisco certificering' inden for et bestemt område.

Der er tre niveauer indenfor en Cisco certificering: Associate, Professional og Expert.

Se oversigt over kurserne på Cisco's hjemmeside.

Cisco i Portugal
Samtidig med kursusaktiviteten i Cisco Academy har Cisco Systems også henlagt sit europæiske hovedkvarter for sit Hercules projekt til Portugal.

Hercules er et salgsstyrings-center for Europa og beskæftiger over 50 mand, som bliver til 80 i løbet af 2008. Centeret blev oprettet i 2007 med støtte fra den portugisiske regerings API fond (Portuguese Investment Agency).

Se mere om Cisco herunder jobs hos Cisco på Cisco Systems hjemmeside i Portugal.

Cisco Systems
Cisco er et af de helt store virksomheder inden for udstyr til netværk og kommunikationesteknologi.

På nuværende tidspunkt er Cisco ifølge Forbes den 90. største virksomhed i verden, hvilken sætter den i samme liga som virksomhederne Boeing (plads 100), Nissan (plads 96) og medievirksomheden Time Warner (plads 84).

Måler man udelukkende på markedsværdi på børsen lå Cisco i februar 2008, hvor Forbes opgørelsen blev udarbejdet på en 35. plads med en markedsværdi på 145 milliarder $ og dermed med den samme markedsværdi som en virksomhed som Nokia.

Alle i den industrialiserede verden har på et tidspunkt måske uden at vide det anvendt Cisco's produkter eller services. De mest kendte produkter omfatter blandt andet routere og andre tekniske produkter fra Linksys, on-line konference service provideren WebEx (overtaget af Cisco i 2007), anti-spam virksomheden Ironport (overtaget i 2007) og telekommunikationsvirksomheden Scientific-Atlanta (overtaget i 2005).



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)