Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






EDP udbyder aktier i vedvarende energi-division

Nyudstedelsen af aktier i EDP's vedvarende energidivision har været planlagt i lang tid.

EDP, som står for Energias de Portugal og er landets største børsnoterede virksomhed, har over en årrække opkøbt virksomheder i blandt andet Polen og USA inden for vedvarende energi, primært vindmølleparker.

EDP vil udbyde op til 25% af sin vedvarende energidivision. Børsintroduktionen finder sted d. 4. juni efter at prisen på den nye aktie fastsættes d. 2. juni 2008. Interesserede investorer i det tætteste Portugal endnu er kommet på en virksomhed i 'Vestas'-katagorien kan byde ind fra d. 19. maj til d. 30. maj.

Værdi på mellem 8 og 9 milliarder euro
Investeringsbanker anslår det nye selskab til at repræsentere en værdi på mellem 8 og 9 millarder euro svarende til mellem 60 og 67 milliarder danske kroner.

Bankerne som står for børsintroduktionen er Banco Comercial Portugues SA (BCP), den statsejede CGD's Caixa BI private afdeling og Banco Espirito Santo, SA. De udenlandske banker UBS Citigroup og Morgan Stanley står for den internationale del.

Navnet på det nye selskab bliver EDP Renovaveis og der bliver udbudt omkring 225 millioner aktier.

5% af aktieudstedelsen tilbydes ansatte, eksisterende EDP aktionærer og nye private investorer. De resterende 20% vil blive tilbudt Portugisiske og udenlandske institutionelle investorer.

Pengene fra aktieudstedelsen skal bruges til at udvide EDP Renovaveis forretningen fra de nuværende 3,7GW kapacitet på verdenplan til over 10GW i 2012.

Se også kursudvikling på EDP i vores børssektion.

Se også oversigt over relaterede artikler om vedvarende energi i Portugal.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)