Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



juni 2008 - Indlæg

Priser på den nye VW Scirocco fra Portugal

VW's lille nye og særdeles kønne sportscoupé Scirocco ses ofte ved test- og pressepræsentationer i Lissabon-området, hvor VW Autoeuropa fabrikken ligger.

Priserne på alle de nye Scirocco modeller er ikke 100% officielle endnu, men der er gode indikatorer fra henholdsvis Tyskland og England.

(UPDATE 14. august: Så kom Scirocco priserne i Danmark - KLIK HER for artikel med aktuelle danske priser på den nye Scirocco)

VW Scirocco 2,0 TSi til Golf GTi pris i England
I England kan man på VW's hjemmeside finde pris på VW Scirocco 2,0 TSi fra £20.940 i højrestyret udgave. Det svarer stort set til, hvad en Golf GTi med 200 hestekræfter koster i England.

Englænderne får dermed ikke den lille 1,4 TSi motor til at begynde med.

Overfører man prisen direkte til danske forhold må en ny VW Scirocco 2,0 TSi derfor skulle koste det samme (eller en anelse mere) end en 3-dørs Golf GTi, hvilket giver en pris på Scirocco 2,0 TSi i standardudgave på omkring 430.000 danske kroner.

Herunder Volkswagens pressebilleder af den nye VW Scirocco taget ved præsentationen i Lissabon for nyligt:


VW Scirocco pris i Tyskland
I nabolandet Tyskland er Scirocco'en allerede annonceret til at starte med en listepris på 21.750 euro eller hvad der svarer til omkring 162.000 danske kroner i Tyskland. Prisen for Scirocco'en i Tyskland er for Scirocco 1,4 TSi udgaven med 122 hestekræfter, som formodentligt også bliver den mest populære i Danmark.

Omregner man Scirocco 1,4 TSi prisen i Tyskland til danske forhold, kan man sammenligne med en Golf 1,4 TSi med 122 hestkræfter og 3 døre. Den koster i Tyskland 22.075 euro og i Danmark omkring 273.500 kroner.

Hvad kommer VW Scirocco til at koste i Danmark?
Såfremt den danske importør holder niveauet fra udlandet må priserne på den nye VW Scirocco forventes at ende på følgende niveau:
  • VW Scirocco 1,4 TSi 122 heste fra 272.000 kroner
  • VW Scirocco 2,0 TSi 200 heste fra 430.000 kroner
  • VW Scirocco 2,0 TDi 140 heste anslået pris 324.000 kroner (baseret på en VW Golf 2,0-140 pris på omkring 326.000 kroner)

Alle pris-gæt er eksklusiv levering. 

Herunder en præsentation af Scirocco fra What Car:


Se i øvrigt også VW's internationale hjemmeside med en fantastisk Scirocco video

VW i Portugal har ikke meldt noget ud om priser endnu, men en Golf 1,4 TSi-122 i 3-dørs udgave koster fra omkring 24.000 euro på portugisiske plader og den nye Scirooco 1,4 TSi vil sandsynligvis ligge i samme niveau eller eventuelt lidt under.

VW Scirocco bygges som førnævnt i Portugal. Her et link til test-billeder af den nye Scirooco fra Lissabon.

UPDATE 30. juli 2008
VW i Portugal indikerer prisen på den billigste VW Scirocco 1,4 TSi-122 til at blive 24.500 euro. Denne motorvariant vil dog først blive tilbudt i Portugal fra oktober 2008.

I september 2008 introduceres de første VW Scirocco modeller i forhandlernes showroom. Der vil være valgmulighed mellem om to benzinmotorer: en 160 hestes 1,4 TSi og 2,0 TSi motoren med 200 hestekræfter fra Golf GTi. I oktober 2008 vil TDi-140 dieselmotoren kunne fås og i juni 2009 kommer der desuden en Scirocco TDi med 170 hestekræfter.

Relateret artikel:
Video og mere information om den nye VW Sciroco  

Se også:
Leje af bil i Lissabon

Din vurdering:



Azorerne populært turistmål

De 9 blå øer i Atlanten er kendt for at have et relativt lille antal turister, og Azorerne vil meget gerne udvikle turisterhvervet og modtage flere besøgende.

Langt de fleste ikke portugisiske turister på Azorerne kommer fortsat fra de skandinaviske lande, men også amerikanere, englændere og tyskere har fået øjnene op for øernes mange kvaliteter.

I 2007 satte antallet af turister på Azorerne rekord med 400.000 besøgende. Det er ifølge Azorernes turistorganisation en stigning på 2,6% i forhold til 2006 og svarer til omkring 1,2 millioner overnatninger i 2007.

Flere flyafgange til Azorerne
Én af årsagerne til fremgangen er at det er ved at blive lettere at besøge Atlanterhavsøerne. Der afgik i 2007 flere fly til Acorerne fra Portugal end i 2006, og fra november 2008 bliver det eksempelvis muligt at flyve med rutefly direkte fra Berlin Tegel lufthavnen til Azorerne.

I Danmark afgår der jævnligt charterfly arrangeret af eksempelvis Bravo Tours til Azorerne fra både Billund og København, men der er endnu ikke direkte rutefly. Rejser man på egen hånd til Azorerne, skal man derfor som regel over Lissabon og videre med det portugisiske luftfartsselskab TAP airline.

Azorerne har som mål inden år 2015 at have over 15.000 sengepladser til rådighed for turisterne, og mange af dem vil blive i den lidt dyrere kategori med vægten lagt på wellness og spa-faciliteter.

Relateret artikel:
Gode forbindelser til Portugal fra Berlins lufthavne

Se også:
Azorerne - de blå vulkanøer
Hvalsafari på Azorerne
Seværdigheder på øen São Miguel
Billeje på Azorerne

Din vurdering:



Berlin lufthavn har billige rejser

Berlin er én af de nærmeste lufthavne uden for Danmarks grænser med gode og ofte relativt billige forbindelser til Portugal. Fra lufthavne i Berlin kan man blandt andet finde følgende flyruter til Portugal i juli måned 2008:

Air Berlin

  • Berlin lufthavn Tegel - Faro (visse afgange via Nürnberg eller Palma de Mallorca) - pris for direkte fly fra Berlin til Algarve/Faro i juli 2008 fra 363 euro (retur)
  • Berlin lufthavn Tegel - Lissabon (via Palma de Mallorca)
  • Berlin lufthavn Tegel - Porto (via Palma de Mallorca)
  • Berlin lufthavn Tegel - Madeira/Funchal (visse afgange via Zürich)
  • Berlin lufthavn Tegel - Azorerne/Ponte Delgada fra november 2008 - nyhed

Easyjet

  • Berlin lufthavn Schönefeld - Lissabon (direkte) - altid én af de billigste ruter til Lissabon fra Berlin - flybillet til Lissabon fra omkring 170 euro (returbillet) i juli 2008.

KLM

  • Berlin lufthavn Schonefeld - Lissabon (via Amsterdam) - billige rejser fra omkring 210 euro (retur) fundet på hverdage, men ofte dyrt i weekenden.

TAP

  • Berlin lufthavn Tegel - Lissabon (via Muchen eller Frankfurt) - det er muligt at finde flybilletter i juli 2008 fra 285 euro for en returrejse til Lissabon.
  • Berlin lufthavn Tegel - Faro (via Munchen og Lissabon) - væsentligt dyrere at flyve til Faro med TAP end til Lissabon med TAP i juli 2008
  • Berlin lufthavn Tegel - Porto (via Frankfurt) priser fra omkring 325 euro i juli 2008 for en returbillet fra Belin til Porto.
  • Berlin lufthavn Tegel - Madeira (via Frankfurt og Lissabon) - denne rute er dyr i juli 2008 med små 500 euro for en returbillet til Madeira
  • Berlin lufthavn Tegel - Azorerne (via Frankfurt) - TAP ruten til Azorerne fra Berlin er også dyr i juli 2008 med små 600 euro for en returbillet.

Bemærk at søger man flyrejser fra Berlin til Faro vil rejsesites som Travelstart og Supersaver ofte være konkurrencedygtige. Alle priser opgivet er inklusive alle skatter og 1 stk. bagage, men uden betalingsgebyrer. Priseksempler på flybilletter fra Berlin til Portugal i juli måned 2008 er fundet d. 23. juni 2008.

Billigste afgange kan ofte findes via flysøgemaskinen Momondo.

Lufthavnene i Berlin
Der er tre lufthavne i Berlin.

Tegel anvedes både til indenrigsruter og til international flytrafik, mens den mindste lufthavn Tempelhof fokuserer på indenrigsruter i Tyskland samt flyruter til Brussel i Belgien og Graz i Schweiz.

Berlin lufthavnen Schönefeld (eller på engelsk Schoenefeld) er langt den største lufthavn med et stort antal udenrigsruter, men også nogen få indenrigs som for eksempel til Frankfurt, Køln, unchen og Stuttgart.

Kørselsvejledning til Berlin Lufthavn Tegel
Det er let af finde Tegel lufthavn, som ligger nordvest for Berlin. Tegel ligger indenfor Berliner Ring, som er den store omfartsvej rundt om Berlin.

Fra Danmark er Tegel den letteste Berlin lufthavn at nå. Se kørselsvejledning fra Kolding i Danmark til Tegel lufthavn i Berlin på ViaMichelin.

Tager man bilen med over fra Gedser til Rostock i Tyskland kan turen fra færgen gøres på et par timer. Se ViaMichelin kørselsvejledningen fra Rostock til Tegel lufthavn i Berlin.

Man kan her se en oversigt over Tegel lufthavn (åbner som pdf)

Kørselsvejledning til Berlin Lufthavn Schönefeld
Berlin Schoenefeld (Schonefeld) lufthavn ligger syd for Berlin inden for Berliner Ring og er dermed den tidsmæssigt mest krævende at nå i bil fra den danske grænse. Lufthavnen i Schoenefeld er dog pærelet at finde, men man skal beregne god tid, hvis man har en afgang midt på dagen, da trafikken omkring Berlin kan være særdeles tæt. Se kørselsvejledning fra Kolding til Berlin Schoenefeld og fra Rostock til Berlin Schoenefeld airport

Oversigt findes på dette link over Schoenefeld lufthavn (åbner som pdf).¨

Billige rejser fra Berlin lufthavn
Schauinsland Reisen er et af de mange selskaber som tilbyder billige rejser fra Berlin. For blot 480 euro svarende til under 3.600 danske kroner kan man i juli 2008 komme 7 dage til Costa da Caparica kysten syd for Lissabon på det 4-stjernede Hotel Costa da Caparica med det tyske selskab (pris per person ved 2 personer). Prisen er for dobbeltværelse og inkluderer havudsigt og morgenmad.

Der er afgang fra Berlin-Tegel lufthavn og tilbud kan findes på www.schauinsland-reisen.de, som dog kun har tysk hjemmeside. 


Billig biludlejning i Berlins lufthavne
Der er mange penge at spare ved at leje bil i Tyskland i forhold til i Danmark. Se vores oversigtsartikel om billig billeje i Tyskland.

Berlin er en fantastisk by og velegnet som mål for storbyferie. Prisniveauet i Berlin er stadig rimeligt set i forhold til andre vesteuropæiske byer, og fra Berlin er der ikke langt til gamle kulturbyer som Wien i Østrig, Krakow i Polen, Prag i Tjekkiet, Dresden i det gamle Østtyskland og Munchen i Bayren.

Følgende lavpris flyselskaber flyver fra Danmark til Berlin:

  • Easyjet fra København
  • Air Berlin fra København
  • Cimber Air fra Billund

Billige flybilletter til Berlin kan ofte findes på Momondo's flysøgemaskine.

Relateret artikel:
Hamborg Lufthavn har fået dansk hjemmeside

Se også:
Oversigt over flyruter til Portugal fra Danmark, Norge og Sverige

Din vurdering:



Høj UV stråling i Portugal - husk solbriller og solcreme

Den 19 juni 2008 var der et usædvanligt højt niveau af UV stråler på den Iberiske Halvø.

Visse steder i Portugal nåede UV strålingen helt op på niveau 10, som på det portugisiske meteologiske instituts hjemmeside er det næsthøjeste niveau. I Lissabon og på Algarve var UV strålingen på niveau 9.

Såfremt niveau 11 nås, frarådes det af sundhedsmæssige årsager alle at opholde sig i solen.

På niveau 10 er strålingen så høj at man skal passe ekstra meget på når man opholder sig i solen midt på dagen fra klokken 11-16. Solbriller (med UV filter naturligvis) og højfaktor-solcreme tilrådes kraftigt, og man skal desuden tage hat og t-shirt på. Solbadning selv med højt faktortal frarådes. Allerede fra niveau 8 frarådes det desuden at lade børn opholde sig i solen.

Niveau 10 og 11 er usædvanligt, men i de næste dage vil strålingen i det meste af Portugal være på niveau 9 og i den nordøstlige del af landet på niveau 10.

Se 3-dages udsigt for UV-stråling på det portugisiske meteologiske instituts hjemmeside (på engelsk).

Portugisiske aviser advarede fredag dels mod UV strålingen og dels mod høje temperaturer på op til 35-36 grader i det centrale Portugal omkring Évora og Beja.

Ultraviolette stråler (UV stråling) og varme
Det er værd at bemærke at et varmt klima ikke har noget med antallet af ultraviolette stråler at gøre. De højfrekvente elektromagnetiske UV stråler varmer ikke, men skader menneskers hud og er den mest almindelige årsag til hudkræft.

Se også den øjeblikkelige temperatur i Portugal på:
Temperatur og vejrudsigt for Lissabon
Temperatur og vejrudsigt for Algarve
Temperatur og vejrudsigt for Porto
Temperatur og vejrudsigt for Madeira
Temperatur og vejrudsigt for Azorerne

Din vurdering:



Vilde heste i Portugal i fare for udryddelse

I det nordlige Portugal lever der en helt speciel hesterace.

Den vilde Garrano hest findes i bjergene omkring Arga, Amarela, Gerês og Cabreira og er naturligvis fredet, men ulvene i området gør hvert år bestanden mindre ved at tage op til 50% af Garrano hestenes føl, udtaler Dr. José Leite i juni 2008 til den portugisisk-engelske avis The Resident.

José Leite er medlem af bestyrelsen for Vieira do Minho Garrano opdrætter foreningen (Associação de Criadores de Equinos de Raça Garrana forkortet ACERG), og selv om der gøres et stort arbejde fra foreningens side for at beskytte dyrene, er han bekymret for udviklingen.

Omkring 95% af Garrano hestene i Portugal lever fortsat som vilde heste, men hvis der ikke gøres endnu mere for at beskytte dem, vil den vilde bestand i løbet af 20 år uddø, siger José Leite.

Man mener at der er omkring 1600 vilde heste tilbage i Portugal. Alle vilde heste har siden 1994 været klassificeret som en truet dyreart i Europa.

Garrano Hesten
I Spanien kaldes Garrano hesten også for Navarra, og i Portugal benævnes den af og til som Minho-hesten efter Minho regionen i Nordportugal, som mest er berømt for vinho verde vinen og for sin fantastiske natur.

Garrano hestens farve er altid flot kastagnebrun, og de vilde heste forcerer med lethed særdeles bjergrigt tærren på deres korte stærke ben.  

En Garrano bliver normalt kun omkring 1,30 meter over skuldrene og er derfor en pony. Man mener at Garrano pony'en stammer fra Andalusier og fra Den Gæliske Pony. Desuden indførte Portugal på et tidspunkt arabere til bestanden, for at gøre Garrano'en mere velegnet som arbejdshest herunder brug i hæren.

Navnet Garrano stammer omrindeligt fra det gæliske Garron eller Garran, som er betegnelsen for et skotsk 'highland' pony.

Vil man gerne opleve Garrano hesten, kan man være heldig at se den i Geres Nationalparken i Nordportugal. Se herunder en turistvideo med en vild, men tillidsfuld Garrano:



Relaterede artikler:
Den 20. Internationale Lusitano Festival i Cascais juni 2008

Se også:
Billigt feriehus i nærheden af Geres Nationalparken i Portugal - se endnu en video med vilde portugisiske heste
Lusitano hesten fra Portugal - alt om stambog, blodlinier, farver og kendetegn

Din vurdering:



Resultater EM 2008 kampe


Resultater EM 2008 - oversigt over slutresultater

De indledende kampe ved EM 2008 i Schweiz er spillet. Herunder findes en oversigt over resultaterne i samtlige EM kampe.

Gruppe A resultater EM 2008 kampe

Schweiz - Tjekkiet 0 - 1
Portugal - Tyrkiet 2 - 0
Tjekkiet - Portugal 1 - 3
Schweiz - Tyrkiet 1 - 2
Tyrkiet - Tjekkiet 3 -2
Schweiz - Portugal 2 - 0

Gruppe B resultater EM 2008 kampe

Østrig - Kroatien 0 - 1
Tyskland - Polen 2 - 0
Kroatien - Tyskland 2 - 1
Østrig - Polen 1 - 1
Østrig - Tyskland 0 - 1
Polen - Kroatien 0 - 1

Gruppe C resultater EM 2008 kampe

Rumænien - Frankrig 0 - 0
Holland - Italien 3 - 0
Italien - Rumænien 1 - 1
Holland  - Frankrig 4 - 1
Frankrig - Italien 0 - 2
Holland - Rumænien 2 - 0

Gruppe D resultater EM 2008 kampe

Spanien - Rusland 4 - 1
Grækenland - Sverige 0 - 2
Sverige - Spanien 1 - 2
Grækenland - Rusland 0 - 1
Rusland - Sverige 2 - 0
Grækenland - Spanien 1 - 2

Kvartfinaler resultater EM 2008 kampe

Portugal - Tyskland 2 - 3
Kroatien - Tyrkiet 0 - 0 efter ordinær spilletid og 1 - 1 efter forlænget spilletid og 1 - 3 efter straffespark.
Holland - Rusland den 21. juni 1 - 1 efter ordinær spilletid og 1 - 3 efter forlænget spilletid.
Spanien - Italien den 22. juni  0 - 0 efter forlænget spilltid og 4 - 2 efter straffesparkskonkurrence.

Semifinaler resultater EM 2008 kampe

Tyskland - Tyrkiet den 25. juni 3 - 2
Rusland - Spanien den 26. juni 0 - 3

Finale resultat EURO 2008 finalekampen

EM 2008 finalen mellem Tyskland og Spanien 0 - 1 (blev spillet søndag den 29. juni i Wien). Fernando Torres scorede sejrsmålet.

Relaterede links om EM 2008:

Der tages forbehold for fejl og mangler i vor resultatoversigt for EM 2008.

Næste Europamesterskab i fodbold - EM 2012
Polen og Ukraine er værtsnationer for EM 2012, der afholdes fra den 9. juni - 1. juli 2012 i følgende byer:

Chorzów/Katowice i Polen
Gdańsk i Polen
Kraków i Polen
Poznań i Polen
Warszawa i Polen
Wrocław i Polen
Dnipropetrovsk i Ukraine
Donetsk i Ukraine
Kiev i Ukraine
Lviv i Ukraine 

Din vurdering:



Billigere betalingsoverførsler fra Danmark til udlandet med Sydbank

En ulempe ved som dansker at bo i Portugal og det øvrige udland er de høje gebyrer, som danske (og andre) banker tager for at overføre penge til udlandet.

Sydbank har nu åbnet for øget konkurrence på området, skriver Jyllandsposten onsdag d. 18. juni 2008.

Fremover vil man med Sydbank via netbank kunne overføre penge fra konto i Danmark til Portugal for kun 5 kroner. Hidtil har prisen til lande som Portugal og Spanien været på 15-30 kroner per overførsel bortset fra enkelte mindre banker som SkandiaBanken (nu Eik Bank). Sydbanks nye rimelige gebyrer for overførsler til udlandet gælder for overførsler til hele EU.

De større danske banker forventes på sigt at følge efter Sydbanks eksempel.

I Portugal koster det desuden også ofte gebyrer op til 5 Euro at modtage penge på sin portugisiske konto, så på en normal overførsel fra dansk konto til portugisisk konto kan det samlede gebyr for en overførsel løbe op i (30+35) 65 kroner.

Din vurdering:



Kvartfinaler EM 2008

EM 2008 turneringen går torsdag ind i sin anden spillerunde. Følgende hold har kvalificeret sig til kvartfinalerne:

  • Portugal, vinder gruppe A
  • Tyrkiet, nummer 2 i gruppe A
  • Kroatien, vinder gruppe B
  • Tyskland, nummer 2 i gruppe B
  • Holland, vinder gruppe C
  • Italien, nummer 2 gruppe C
  • Spanien, vinder gruppe D
  • Rusland, nummer 2 gruppe D

EM 2008 kvartfinale kampe
Resultatet af indledende runde giver følgende kvartfinalekampe:

Portugal-Tyskland spilles d. 19. juni - se Tysklands og Portugals holdopstillinger - resultat 2 - 3

Kroatien-Tyrkiet spilles fredag d. 20. juni - resultat 0 - 0, 1 - 1 efter forlænget spilletid og 2 - 3 efter straffesparkskonkurrence.

Holland-Rusland spilles lørdag d. 21. juni - resultat 1 - 1 og 1 - 3 efter forlænget spilletid.

Spanien-Italien spilles søndag d. 22 juni - resultat 0 - 0 efter forlænget spilltid og 4 - 2 efter straffesparkskonkurrence.

Se også EM 2008 TV sendeplan.

Favoritter til semifinalen
Bookmakerne giver følgende lande favoritværdigheden i ovenstående kampe:

  • Portugal
  • Kroatien
  • Holland
  • Spanien

Engelske bookmakere anser inden kvartfinalernes start følgende lande for at have bedst chance for at vinde EM 2008:

  1. Holland
  2. Spanien
  3. Portugal
  4. Italien
  5. Tyskland
  6. Kroatien
  7. Rusland
  8. Tyrkiet

Få det store overblik over de engelske bookmakernes odds på Easyodds hjemmesiden .

Portugals videre vej til finalen i EM 2008
Såfremt Tyskland besejres torsdag d. 19. juni, vil Portugals næste modstander med stor sandsynlighed blive Kroatien, som møder det på papiret svageste hold af de otte Tyrkiet i kvartfinalen.

Skal man spekulere, ser Kroatien overkommelig ud for Portugal, men kroaterne er trods alt nummer 15 på FIFA verdensranglisten og har spillet godt fodbold i EM slutrundens indledende runde, så nogen let kamp bliver det ikke.

En finalemodstander kan meget vel blive Holland eller Spanien med Italien og måske Rusland som farlige outsidere.

Se mere om: Portugals landshold til EM 2008 - med spillerprofiler.

Kommende kampe og stillingen ved Euro 2008

Din vurdering:



Danske Kasper Andersen kører Formula Master i Portugal 12-13 juli

Den danske racerkører Kasper Andersen stiller op i Portugal for Trident team'et, når der d. 12. og 13. juli 2008 afholdes Formula Masters løb på Estoril banen ved Cascais vest for Lissabon.

Kasper Andersen ligger i øjeblikket på en delt 3. plads i Formula Masters serien sammen med letten Harald Schlegelmich, som ligeledes kører for det italienske Trident Team.

Estoril løbet er den 4. løbsweekend i 2008 kalenderen, og selv om den førende hollænder Chris van der Drift inden Estoril har 34 point, er det stadig muligt for Kasper at nå helt til tops. Kaspers bedste resultat indtil nu er en 2. plads i sæsonens første løb i Valencia. Chris van der Drift bliver dog svær at slå, idet hollænderen har vundet 3 ud af de 6 løb, han har stillet op i.

Formula Masters køres over 2 dage med ét løb per dag og der gives point for begge løbene. Pointene fordeles således:

  1. 10 point
  2. 8 point
  3. 6 point
  4. 5 point
  5. 4 point
  6. 3 point
  7. 2 point
  8. 1 point

Sådan finder man Estoril banen
Er man på ferie i Portugal og har lyst til at se ræs på en international bane, er den letteste måde at finde Estoril banen på at tage kystbanetoget til Estoril by fra Lissabon (endestation Cascais). Det koster kun 1,65 euro. Fra Estoril by koster en taxi til Estoril banen (Autodromo de Estoril) omkring 6 euro. Der går også busser derud, men det er lidt omstændeligt at finde den rigtige bus uden lokalkendskab, og med billige taxi'er i Portugal er det både nemmere og langt hurtigere at hyre en vogn.

Se mere om Kasper Andersen i Formula Masters i vores tidligere artikel: Kasper Andersen på Estoril banen (med video).

Mere information om Formula Masters serien på http://www.formulamaster.net/2008/Calendar.asp.

Relateret artikel:
WTCC løb på Estoril d. 13. juli 2008

Din vurdering:



EM 2008 - Portugal møder Tyskland i kvartfinalen

Som vinder af gruppe A møder Portugal nummer 2 i gruppe B Tyskland i én af de fire kvartfinaler EM 2008.

Tysklands landshold
Landstræner Joachim Löw, som i øvrigt blev forvist til tilskuerpladserne under kampen mod Østrig, har et tysk landshold med en begrænset antal store profiler. Til gengæld er tysklands fodboldlandshold velorganiseret og må bestemt regnes for at være ét af EM 2008 turneringens stærkeste. På FIFA verdensranglisten er Tyskland placeret som nummer 5 mod Portugals 11. plads før EM 2008 slutrunden.

De bedste tyske spillere er ofte:

  • Michael Ballack, anfører og nok Tysklands absolut bedste spiller, Ballack spiller til dagligt i Chelsea, og er den eneste spiller til EM 2008, som har været med til 4 Champions League kvartfinaler med følgende klubber: FC Kaiserslautern, Leverkusen, Bayern og Chelsea, Ballack spiller med trøje nummer 13 og er anfører for det tyske landshold.
  • Miroslav Klose, har scoret 5 mål til både VM 2002 og 2006. Det er Klose den eneste spiller i verden som har præsteret. Klose spiller med trøje nummer 11
  • Jens Lehmann, førstemålmand, er til dagligt i Arsenal som han startede for i sæsonen 2003/2004 (alle 38 kampe). Arsenal vandt denne sæson i den engelske liga ubesejret. Lehmann spiller med trøje nummer 1.
  • Lukas Podolski er én af de unge nye stjerner på det tyske EM 2008 hold. Med 3 mål er Podolski sammen med Hakan Yakin fra Schweiz den næstmest scorende spiller i EM 2008 turneringen. Topscorer er David Villa fra Spanien med 4 mål. Podolski blev desværre skadet i kampen mod Østrig og er derfor tvivlsom til kampen mod Portugal. Ligesom Klose er angriberen Podolski født i Polen og han spiller med nummer 20.
  • Philipp Lahm er forsvarsspiller og var under VM 2006 et af de bedste unge spillere i turneringen. Lahm spiller med trøje nummer 16.

Den samlede tyske holdopstilling ses her:

Tysklands målmænd:

  • 1 Jens Lehmann
  • 12 Robert Enke
  • 23 René Adler

Tysklands forsvarere:

  • 2 Marcell Jansen
  • 3 Arne Friedrich
  • 4 Clemens Fritz
  • 5 Heiko Westermann
  • 16 Philipp Lahm
  • 17 Per Mertesacker
  • 21 Christoph Metzelder

Tysklands midtbanespillere

  • 6 Simon Rolfes
  • 7 Bastian Schweinsteiger
  • 8 Torsten Frings - tvivlsom til kampen mod Portugal på grund af skade
  • 13 Michael Ballack
  • 14 Piotr Trochowski
  • 15 Thomas Hitzlsperger
  • 18 Tim Borowski

Tysklands angrebsspillere:

  • 9 Mario Gómez
  • 10 Oliver Neuville
  • 11 Miroslav Klose
  • 19 David Odonkor
  • 20 Lukas Podolski - tvivlsom til kampen mod Portugal på grund af skade
  • 22 Kevin Kuranyi


Portugal favoritter i kampen Portugal-Tyskland
Portugal har overraskende favoritværdigheden torsdag d. 19. juni 2008, når holdene mødes på St. Jakob-Park stadion i Basel i EM 2008 turneringen.

Læs om Portugals landhold til EM 2008 inkl. oversigt og biografi over de enkelte portugisiske spillere

Bookmakerne giver omkring 2,4 gange pengene igen på portugisisk sejr inden for normal spilletid og godt 3 gange pengene igen på tysk sejr.

Tysklands landshold har en imponerende sejrsrække i internationale turneringer. Tyskland har vundet følgende europamesterskaber: EM 1972, EM 1980 og EM 1996. Det er også blevet til verdenmesterskaber i fodbold med VM 1954, VM 1974 og senest VM i 1990.

Tidligere har Portugal mødt Tyskland i EM 2000, hvor Portugal vandt 3-0 og dermed slog Tyskland ud i den indledende runde. I VM 2006 slutrunden fik Tyskland revance med en 3-1 sejr over Portugal i kampen om bronzemedaljen.

EM 2008 kampen mellem Tyskland or Portugal starter 20.45 centraleuropæsik tid og dermed 19.45 i Portugal.

UPDATE 20. juni 2008
Portugal tabte til Tyskland, som satte sig på kampen fra starten med 2 hurtige scoringer. Selvom Portugal kom godt igen, endte aftenen med et nederlag på 3-2 til Portugal, som dermed er ude af EM 2008 slutrunden.

Se også:
Stillingen i EM 2008 turneringen - opdateret i realtid af UEFA
EM 2008 TV og radio sendeplan

Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »