Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Billig leje af bil i Tyskland

I stedet for at køre i egen bil til Spanien, Portugal, Frankrig eller Italien, er der ofte sund økonomisk fornuft i at leje en bil i Tyskland. Samtidig kan man vælge en udlejningsbil, som passer præcis til ens behov på ferieturen.

Prøv selv at se, hvad en billig udlejningsbil i Flensborg, Berlin eller Hamborg kan lejes for her:

Hamborg Biludlejning (klik for at beregne pris)

Flensborg Biludlejning (klik for at beregne pris)

Berlin Biludlejning (klik for at beregne pris)

Tyske biler er ikke belagt med de ekstreme danske afgifter og kan derfor ofte udlejes til under halv pris af, hvad danske udlejningsselskaber kan tilbyde.

Samtidig er der i Tyskland fri kilometer ved leje af bil, hvilket gør ferieturen til Italien til et spørgsmål om blot at betale lejen for de 10-14 dage, som turen varer plus selvfølgelig vejafgifter og diesel eller benzin til bilen.

Billigere at leje bil i Tyskland
Sommerens bilferie til sydligere himmelstrøg kan med de høje danske afgifter på biler i Danmark vise sig at bilive en dyr fornøjelse.

Regner man på hvad afskrivning, slid, dæk osv. er kilometerprisen for en normal ny eller næsten ny dansk mellemklassebil til omkring 200.000 kroner i omegnen af 0,75 kroner per kilometer eller 750 kroner for 1.000 kilometer.

Har man en bil til omkring 300.000 i garagen er den variable udgift per kilomter eksklusiv benzin/diesel omkring 1 krone per kilometer eller 1.000 kroner per 1.000 kilometer. For dyrere biler er regnestykket som regel endnu værre da 5-10.000 kilometer ekstra per år i løbet af en kort årrække kan tippe det samlede kilometertal over 100.000, og dermed forringe værdien betydeligt på for eksempel en Honda Accord, BMW 1-serie, Audi A3 eller en VW Passat.

Se priseksempler på billig leje af bil i Tyskland nedenfor.

Med tog eller fly til Tyskland
Fra København er Hamborg let at nå med tog, og man kan faktisk vælge at få bilen stillet til rådighed ved Hamborgs hovedbanegård - (Hamburg Hauptbahnhof i vores billeje søgemaskine).

En anden mulighed er at flyve med eksempelvis Air Berlin eller Easyjet til Tysklands hovedstad Berlin, hvortil der som regel er billige flybilletter af finde fra Københavns Lufthavn.

I Berlin er man ikke langt fra kulturbyerne Wien i Østrig (650 km), Krakow i Polen (600 km) og Muchchen i Sydtyskland (600 km). En tur fra Berlin til Rom vil med små 1.600 kilometer let kunne gøres med én overnatning undervejs, og er man flere til at køre udlejningsbilen, er det også muligt at køre fra Berlin til Rom uden længerevarende stop da vejnettet er godt (se rute på Via Michelin). 

I egen bil til Flensborg og videre i udlejningsbil
Fra Jylland er den nærmeste større tyske by ikke længere væk end den dansk-tyske grænse. I Flensborg, som I sig selv er et besøg værd, er det muligt at parkere ens egen bil og tage en lejebil videre på ferie.

Flensborg har efterhånden et godt udvalg af udlejningssteder og nogen af øjeblikkets billigste udlejningsbiler i Flensborg kan findes på vores billeje søgemaksine CarTrawler.  En Audi A4 stationcar kan for eksempel lejes i 7 dage i juli måned for under 2.700 kroner i Flensborg. En BMW 3-serie eller Mercedes C-klasse udlejningsbil kan findes til en pris af under 3.000 kroner for en uge fra Flensborg.

Sammenligner man priserne på billeje i Tyskland med priser på billeje i Danmark, er der i den grad penge at spare ved at køre over grænsen.

Et par eksempler på billeje:

Leje af bil ved Avis i København
Lejer man en bil ved eksempelvis udlejningsselskabet Avis (via internettet - det angives som værende billigst) kan man få den mindste udlejningsbil i én uge for 2.687 kroner. Billeje aftalen er dog på ingen måde så fordelagtig som i Tyskland. Hos Avis i Danmark får man for sine små 2.700 kroner følgende:

  • En VW Fox 3-døre (absolut mindste VW model produceret i Brasilien)
  • Forsikring (skade/tyveriforsikring) er inkluderet, selvrisiko 3,750 kroner
  • 700 fri kilometre - alt herover koster 1,80 kroner per kilometer + 25% moms
  • Én fører - en ekstra fører koster 50 kroner per dag op til 1.000 kroner.
  • Udstyr: Kun det mest basale og der er stort set ingen plads på bagsædet.
  • Udlevering af lejebil i city. Lufthavnsudlevering koster ekstra mellem 156 og 375 kroner

Samlet pris for leje af VW Fox med 3.000 kilometer i 7 dage med én ekstra chauffør: 8.212 kroner.

Leje af bil i Hamburg af et udlejningsselskab på hovedbanegården i Hamburg
 
I Hamborg Lufthavn kan man eksempelvis leje følgende bil i en uge for 2.759 kroner:

  • Mercedes C-klasse 4-dørs (eller alternativt en BMW 3-serie)
  • Forsikring (skade/tyveri) er inkluderet, selvrisiko 950 euro eller 7.100 kroner
  • Fri kilometer. I Tyskland lejer man en bil og skal ikke betale ekstra for at køre i den
  • Én fører - en ekstra fører koster 785 kroner i alt uanset lejeperiodes længde.
  • Udstyr: Alt hvad hjertet kan begære inklusive fartpilot og god plads på bagsædet, og dette tilbud har navigation inkluderet i prisen.
  • Udlevering ved Hamburg hovedbanegård inkluderet i prisen

Samlet pris for leje af Mercedes C-klasse/BMW 3-serie med 3.000 kilometer i 7 dage med én ekstra chauffør:  3.544 kroner.

Leje af bil i Flensborg
Lige over grænsen til Tyskland kan man finde følgende udlejningsbil til ferien sydpå i 7 dage for 2.656 kroner:

  • Audi A4 stationcar med 5 døre
  • Forsikring (skade/tyveri) er inkluderet, selvrisiko 750 euro eller 5.600 kroner
  • Fri kilometer. I Tyskland er en udlejningsbil ikke en taxa
  • Frit antal førere. I dette tilbud fra Flensborg skal man blot huske at opgive til udlejningsselskabet, hvilke personer, som vil føre bilen.
  • Udstyr: Det er jo en Audi A4 så den er sandsynligvis en 'skrabet' basismodel, men komforten er der ikke noget i vejen med, og der er plads til en familie med bagage.
  • Udlevering i Flensborg, hvor man let kan parkere egen bil i en uge.

Samlet pris for leje af Audi A4 med 3.000 kilometer i en uge med det antal chauffører man har lyst til: 2.656 kroner.

Leje af bil i Berlin
I Berlin kan man ind imellem finde meget billige udlejningsbiler. Vi fandt følgende:

  • VW Polo med air condition
  • Forsikring (skade/tyveri) er inkluderet, selvrisiko 750 euro eller 5.600 kroner
  • Fri kilometer
  • Fri ekstra fører
  • Udstyr: basalt, men udlejningsbilen har A/C
  • Udlevering: Berlin lufthavn (Tegel eller Tempelhof)

Samlet pris for 7 dage i en VW Polo udlejningsbil fra Berlin lufthavn (Tegel eller Tempelhof) er kun 1.553 kroner.

I egen bil til Barcelona i Spanien - eksempel på hvor dyr ferien er i egen bil
Ferien sydpå kan blive dyr i afskrivning på bilen. Følgende regnestykke er for en ny VW Passat 1,6 4 dørs i standardudgave til en nypris af omkring 320.000 danske kroner:

Vi beregner afstanden fra Kolding i Danmark og baserer eksemplet på 10 dages ferie i bil til Sydeuropa med Barcelona som mål og stop i Bordeaux og Paris på hjemvejen.

Hele turen kan beregnes til:
Kolding-Barcelona: 2.050 kilometer
Barcelona-Bordeaux: 550 kilometer
Bordeaux-Paris: 600 kilometer
Paris-Kolding: 1.150 kilometer
TOTALT: 4.350 kilometer

Afskrivning og slid på bilen vil ifølge FDM koste omkring 4.350 kroner. Den billigste benzindrevne Passat 1,6 går omkring 13 kilometer på literen. Lejer man en bil i Tyskland er langt de fleste udlejningsbiler dieselbiler, som er bedre bygget til at køre lange stræk og kan holde 16-20 kilometer på hver liter diesel.

De omkring 335 liter benzin den næsten nye benzin Passat vil bruge vil med en dieselbil reduceres til mellem 220 og 250 liter diesel, hvilket vil give en brændstof besparelse på mindst 650 kroner.

Samlet udgift ved egen bil er derfor minimum 5.000 kroner (eksklusive benzin, motorvejsafgifter m.v.). Vi fandt en Passat Stationcar udlejningsbil (eller tilsvarende) i Flensborg til 3.438 kroner for 10 dage med fri ekstra chauffør og naturligvis med fri kilometer. Man skal dog bevæge sig til Flensborg og skifte bil, men får til gengæld en rummelig stationcar til ferieturen.

Går turen til den sydlige del af Italien eller Sydspanien/Portugal, er fordelen ved at leje bil i Tyskland endnu større.

Lej en sportsvogn i Tyskland 
Er man kun to personer på ferieturen, og vil man gerne prøve noget helt specielt er en lejet Mercedes SLK et godt bud.

Vi har set en SLK 200 Mercedes med foldetag og fri kilometer i Tyskland via vores billeje søgemaskine til kun 4.237 kroner for 7 dage.



Alle overstående eksempler er beregnet via vores billeje søgemaskine d. 15. juni 2008. Lejeperioden er i hvert eksempel med start per 1. juli 2008 og førerens alder er angivet til 35 år. Til sammenligning har vi via biludlejningsselskabet Avis i Danmarks hjemmeside fundet Avis billigste internetpris (uden rabatordning).

Portugalnyt har siden starten af 2008 lejet biler ud i Portugal og Spanien via den internationale bilsøgemaskine Cartrawler. Cartrawler finder og sammenligner tilbud fra billeje selskaber som Sixt, National, Hertz, Europcar og andre af de mange nationale og internationale Rent-A-Car selskaber. Der kan derfor godt være forskelle i betingelserne (eksempelvis gratis ekstra fører) på de enkelte tilbud, som rangordnes efter pris. Moms og bilens basale forsikring (ansvar + kasko med angivet selvrisiko) er dog altid inkluderet med mindre andet specifikt er angivet. Selvrisikoen angives ofte med ordet 'ekstra' på grund af den engelske betegnelse 'excess'. Betingelserne for hver enkelt bil kan ses under punktet 'lejebetingelser'.

Diesel-biler er markeret med et 'grønt benzintank-ikon' i søgemaskinen. På visse lokationer i Tyskland kan man opleve at få en dieselbil uden at det er angivet på forhånd.

Bemærk at ved booking i ferie-perioder, hvor mange danskere lejer biler i eksempelvis Flensborg, kan priserne svinge en del. Det er en god idé at være tidligt ude (booke 6-8 uger i forvejen) idet man på den måde som regel kan booke billigt til juli og august måneder. 

Vær desuden opmærksom på at når man lejer bil i Tyskland skal man på udlejningsstationen betale depositum med kreditkort. Bestillingen på nettet kan som oftest foretages med dankort, VISA-elektron (dankort) eller lignende debet kort (ikke kreditkort). Når bilen afhentes i Tyskland SKAL man have et kreditkort med tilstrækkelig kredit til at dække depositumet. 

Se også vores sider om:
Billig billeje i Spanien
Billig billeje i Lissabon
Billig billeje i Porto (Nordportugal)
Billig billeje i Faro (Algarve)
Billeje på Azorerne (det er ikke så billigt at leje bil på Azorerne, men trods alt billigere end i Danmark)
Billig billeje på Madeira

 

Book en Billig flybillet



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)