Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Log på Portugalnyt

RSS og email besked

Destinations Blogs - BlogCatalog Blog Directory

Ny færgerute mellem Algarve og Madeira

Der har i 35 år ikke været færgeforbindelse til Madeira fra Portugal. Eneste alternativ af søvejen var egen båd eller et cruise med én overnatning i Funchal. Det ændres der på nu med indsættelse af det gode skib Volcán de Tijarafe på ruten Portimão-Madeira-Portimão.

Sejlturen tager lidt under 24 timer, og undervejs har passagererne mulighed for at gå i biografen, på diskotek, i swimmingpool (den ser nu lille ud) eller at se show ombord i skibets underholdnings lounge.

Den nye færgerute, som drives af det spanske selskab Naveira Armas er også interessant på den måde at passagerer har mulighed for at medbringe egen bil til Madeira (Funchal), hvilket uden tvivl vil tiltale mange portugisere både i hovedlandet og på Madeira.

Den 154 meter lange færge har plads til 300 biler. Priserne starter ved 82 euro for en enkeltbillet, hvor man sidder i en stol og sover. Køretøjer koster fra 110 euro (enkeltbillet).

For at booke færgebillet skal man gå ind på det spanske selskabs Naveira Armas hjemmeside (også på engelsk).

En hurtig test af hjemmesidens bookingfacilitet viste d. 16. juni 2008 at en familie på fire (to voksne+to børn) kan komme fra Algarve til Maderia med bil og tilbage igen for i alt 1.100 euro i 4-mands kabine. Kan familien holde til at sidde i 'armchairs' på overfarten er prisen for 2 voksne med 2 børn (op til 11 år) samt en bil dog kun 650 euro for en returbillet.

Se indslag fra TV-kanalen SIC, da den nye færgeforbindelse d. 14. juni 2008 blev indviet på Madeira-færgen på SIC-TV (åbner i eget vindue).

Se også:
Guide til feriøen Madeira


Kommentarer

 

Liselotte Buchmann siger:

Findes der færgerute fra  Italien til Portugal, hvor der kan medtages campingvogn?

Og hvad er prisen?

13 oktober 2009 3:56
 

Sean Dahl siger:

Hej Liselotte

Så vidt vi ved er den nærmeste færge-forbindelse fra Italien til Portugal færgerne til byen Barcelona i Spanien.

Køreturen fra Barcelona til Lissabon er 12-15 timer - lidt mere med campingvogn måske.

Prøv eksempelvis at kaste et blik på www.ferrylines.com.

Mvh
Sean

14 oktober 2009 10:27
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)