Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Færre engelske turister på Algarvekysten i 2008

Turistorganisationen AHETA, som samler informationer om turisme på Algarve, har udsendt ny statistik, som viser at antallet af turister med stor sandsynlighed falder på Algarvekysten i år 2008 i forhold til år 2007.

Englænderne udgør fortsat 1/3 eller mere af turisterne i distrikterne Albufeira, Loulé og Portimão-Moniche. Tilbagegangen mærkes blandt andet i byerne Lagos, Sagres, Vilamoura, Quarteira og Quinta do Lago.

Som følge af, at de engelske turister udgør en stor andel af det samlede antal turister på Algarve, forudser AHETA (på engelsk Algarve Hotel and Resort Association) at det samlede antal turister på Algarve bliver mindre i 2008 end i 2007.

Kun de dyreste fire og fem-stjernede hoteller og resorts synes visse steder at have fremgang. Lokalområderne omkring Portimão og Praia da Rocha kan specielt mærke at antallet af turister er væsentligt lavere end i 2007, skriver Portugal News.

Årsager til faldet i antallet af turister på Algarve i 2008
Der er ingen tvivl om at årsagen primært skyldes økonomisk afmatning i store dele af Europa, og som altid er England det første land i Europa, 'som bliver forkølet' , når USA 'nyser'.

Briterne slås med faldende huspriser (langt værre end i Danmark), faldende værdi af pundet i forhold til Euro (fordi britiske pund har en tendens til at følge dollar mere end euro), og de høje oliepriser har også gjort rejsen dyrere end mange feriegæster fra England er vant til.

Statistikken fra AHETA kan findes på nettet på hjemmesiden http://www.aheta.pt/. Klik på menupunktet 'Últimos dados'. Alt er på portugisisk.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)