Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






WTCC debutant Kristian Poulsen med på Estoril banen 13 juli 2008

Se også: WTCC løb og resultater 2009

Den danske racerkører Kristian Poulsen deltager i årets WTCC løb på Estoril banen vest for Lissabon.

Arrangementet foregår i weekenden 11-13 juli og er det 6. løb i WTCC kalenderen 2008. UPDATE: Se resultatet af WTCC 2008 på Estoril her.

Poulsen Motorsport
Kristian Pousens team Poulsen Motorsport er det eneste private team i WTCC serien.

WTCC på Estoril er desuden Poulsens første WTCC løb, og han regner med at stille op til de to efterfølgende WTCC løb på Brands Hatch i England d. 26-27 juli og 'hjemmebanen' Oschersleben i Tyskland d. 30.-31. august 2008.

I 2009 sæsonen er planen at Poulsen Motorsport deltager i hele WTCC seriens normalt 12 løb.

Kristian Poulsen, som bor i Flensborg, er mest kendt for sin deltagelse i rallysporten i Danmark. I 2007 skiftede Kristian til baneløb og blev nummer 18 i den danske DTC serie, som køres i samme slags biler, som WTCC serien. I DTC 2008 er Kristian Poulsen nummer 12, mens hans ansatte kører Michel Nykjær i Poulsen Motorsport team'ets WTCC BMW 320si er nummer 6. Se mere om Kristian Poulsen og Poulsen Motorsport på Motorsportens.dk hjemmesiden.

Portugisisk og svensk deltagelse i WTCC på Estoril
Den tidligere portugisiske Formel 1 kører Tiago Monteiro deltager i sin WTCC Seat Leon TDi.

Fra Sverige deltager Rickard Rydell ligeledes i en Seat León TDi. Rydell ligger på en fornem 3. plads i WTCC 2008 konkurrencen for kørere inden løbet på Estoril.

De fire mærker i WTCC
WTCC feltet med 4 mærker ser en anelse tyndt ud i forhold til Formel 1. Ret beset er der dog 5 mærker, hvis man tæller det russiske Russian Bear Motorsport med, som dog ikke deltager så ofte med deres WTCC Lada 110 racerbiler .

Stillingen blandt mærkerne i WTCC inden Estoril løbet 2008 er følgende:

  1. Seat - 138 point
  2. BMW - 117 popint
  3. Chevrolet - 95 point
  4. Honda - 19 point
  5. Lada - 0 point

Det er værd at bemærke at Golden Motor team'et i deres WTCC Honda Accord Euro R satte hurtigste træningstid under en træningsweekend på Monza banen, hvor også de fabriksstøttede BMW og Seat hold deltog.

Chevrolet (tidligere Daewoo) Lacetti bilerne   

Tilmeldte kørere er der til gengæld hele 27 af, og enthusiasmen fejler heller ikke noget. Kørernes top 10 i WTCC 2008 er følgende:

  1. Gabriele Tarquini fra Italien, 58 point, fabriksstøttet team Seat Sport i Seat León TDi
  2. Yvan Muller fra Frinkrig, 43 point, fabriksstøttet team Seat Sport i Seat León TDi
  3. Rickard Rydell fra Sverige, 37 point, fabriksstøttet team Seat Sport i Seat León TDi
  4. Andy Priaulx fra England, 34 point, fabriksteam UK i BMW 320si
  5. Jordi Gené fra Spanien, 30 point, fabriksstøttet team Seat Sport i Seat León TDi
  6. Robert Huff fra England, 27 point, fabriksstøttet af Chevrolet i Chevrolet Lacetti
  7. Augusto Farfus fra Brasilien, 27 point, fabriksteam Tyskland i BMW 320si
  8. Jörg Müller fra Tyskland, 26 point, fabriksteam Tyskland i BMW 320si
  9. Alain menu fra Schweiz, 23 point, fabriksstøttet af Chevrolet i Chevrolet Lacetti
  10. Félix Porteiro fra Spanien, 22 point, fabriksstøttet af BMW Italien/Spanien i BMW 320si

I 2007 blev der afholdt WTCC løb i Porto, og Portugals næststørste by vil igen i 2009 være vært for et løb i WTCC serien.

På Pau banen i Frankrig fik brasilianeren Augusto Farfus at mærke, hvad der sker når en bil med plan undervogn bliver flyvende. Der skete dog kun materiel skade. Se video af Farfus BMW 320si, som var det mest spektakulære WTCC crash i 2007:

 

Regler i WTCC
Der tilstræbes så megen jævnbyrdighed som muligt i WTCC, som organiseres af den internationale bilsportsunion FIA. Derfor forsynes de bedste kørere med ekstra dødvægt i bilen, som har max 280 hestekræfter, og i øvrigt som standard med fører skal veje 1140/1170 kilo for benzin/diesel racere.

Der er sindrige regler for ekstra vægt eller ballast, som det også kaldes i WTCC. På Estoril vil den førende kører Tarquini således have de maksimale 70 kilo ekstra i sin Seat Leon TDi, mens Kristion Poulsen nøjes med 30 kilo ballast. Se mere på automobilsport.com hjemmesiden.

Billetter til WTCC
Der uddeles GRATIS billetter til grandstand så længe der er plads, men de skal reserveres på forhånd. Siddepladser og VIP billetter skal der dog betales for.

Bemærk at danske Kasper Andersen også kører Formula Masters d. 12-13 juli på Estoril.

I Portugal kan man følge WTCC på TV kanalen RTP, og i Danmark transmiteres de to løbsafdelinger søndag d. 13. juli 2008 på Eurosport. Er man på ferie i Portugal søndag d. 13 . juli 2008 og har lyst til at se motorløb, er der få kilometer (til omkring 5 euro) i taxi fra Estoril by (1,65 euro fra Lissabon med kystbanen) til Autodromo de Estoril banen.

Relaterede artikler:
Diesel Seat til Portugals bedste Formel 1 kører
Formula Masters løb på Estoril banen 12-13 juli 2008 

Se også:
Autodromo de Estoril banen i Portugal - med video



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)