Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Elbiler er fremtiden - Portugal tilslutter sig Project Better Place

Den portugisiske premierminister José Sócrates vil snart underskrive en erklæring, som forpligter
Portugals deltagelse som stat i Project Better Place, skrev avisen Diário Económico d. 30. juni 2008.

Project Better Place er et californisk initiativ, som sigter mod at gøre verden og specielt store byer renere og samtidig skære ned på forbruget af fossile brændstoffer som olie og benzin ved at anvende elektrisk drevne køretøjer i så stort omfang, det er muligt. Her er Project Better Place visionen:

Vision 

We see an oil-free future and a healthier, safer planet. In 2008, Project Better Place will start providing an electric alternative to high-consumption professional automobiles, like taxis and delivery vehicles. We will then grow from country to country, metropolis to metropolis. Each step of the way, we’ll move closer to making electric vehicles available to the public

Indtil videre har en række større virksomheder underskrevet hensigtserklæringen, som blandt andet indebærer at der skal opsættes ladestationer til elbiler.

Bilproducenten Renault-Nissan har forpligtet sig til som partner at udvikle effektive elbiler, som forbrugerne kan betale. Se mere om elbiler fra Nissan-Renault, som kan købes i Portugal fra år 2011.

Shai Agassi
Grundlæggeren af Project Better Place hedder Shai Agassi og er israeler. Agassi er en ambitiøs tidligere topchef i Europas største IT virksomhed SAP AG.

Den 40-årige israeler var tæt på at blive CEO for SAP, men blev vraget, hvilket fik ham til at sige sit job op. Se også artikel i Computerworld om energibundtet Agassi. Siden har han koncentreret sig om Project Better Place, hvor det på diverse internetmedier forlyder, at han per maj 2008 har fremskaffet investorer i størrelsesordenen 200 millioner dollars. 

De øvrige underskrivere og investorer tæller blandt andet følgende virksomheder:

  • Israel Corp, som er én af de største virksomheder i Israel og aktiv indenfor kemiske produkter, energi samt transport og gødningsproduktion - se mere
  • Vantage Point er en større pengetank eller kapitalfond, som primært investerer i innovative virksomheder - se mere 
  • Morgan Stanley er én af verdens største finansielle rådgivere og driver desuden mange andre former for bankvirksomhed - se mere
  • Maniv Energy Capital er en del af en amerikansk investeringsvirksomhed inden for vedvarende energi - se mere
  • Dong er den største danske energivirksomhed - se mere

Lande som har underskrevet Project Better Place:

  • Israel
  • Danmark - se artikel på Plentymag.com.
  • Portugal - der håbes på en delproduktion af elbiler i Portugal
  • flere lande skulle være på vej

Sådan præsenteres Project Better Place samarbejdet med Israel:

 

Virkeliggørelse af visionen
Det er ofte set at en stor flot vision om elbiler og grøn energi er ført til torvs under stor mediebevågenhed. Resultaterne har dog i stor udstrækning været begrænsede.

I Danmark kunne Ellerten først i 90'erne ikke stå distancen hverken teknisk eller økonomisk, og i USA skrinlagde amerikanske General Motors i 1999 deres EV-1 elbil, som kunne leases til enthusiastiske energisparere i Californien og Arizona i perioden 1996-1999.

Deutsche Bank har udtalt stor tiltro til Project Better Place. Se artikel på Wired og udover Renault-Nissan er også bilproducenten Mercedes (Daimler) interesseret.

Shai Agassi ses her under en præsentation af Project Better Place:

 



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)