Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Svagt stigende arbejdsløshed og stigende priser i Portugal

Arbejdsløsheden i Portugal i maj 2008 blev ifølge OECD på 7,5%. Det er en stigning på 0,1% point i forhold til marts 2008. Den gennemsnitlige arbejdsløshed i EU var i maj 2008 på 7,2%

Prisstigninger under EU niveau
Det portugisiske forbrugerprisindeks ligger til gengæld under gennemsnittet i EU.

Se også: Portugal billigste land i Vesteuropa

Siden september 2007 er priserne i Portugal steget mindre end EU gennemsnittet. De gennemsnitlige prisstigninger (per år) i juni var i EU 4,0%, mens forbrugerprisindekset i Portugal steg 3,4%.

Prisstigningerne i Portugal i 2008 kommer primært fra fødevarer, herunder specielt fisk og frugt samt naturligvis brændsstof og transport, skriver Portugals statistiske institut INE.

Varer som falder i pris
Samtidig er der konstateret fald i priserne på nye biler, mejeriprodukter herunder mælk og ost, æg og forsikringsprodukter til transport. Desuden skriver INE at det er blevet billigere at få ordnet have i Portugal.

Bilerne er primært blevet billigere som følge af afgiftsomlægninger, som bevirker at det nu har betydning for bilafgifterne i Portugal, hvor meget en bil forurener. Den nye afgiftsberegning baseret på co2 har vist sig at være en fordel for specielt tyske producenter, idet blandt andet VW/Audi, BMW og Mercedes med forspring i teknologisk udvikling har nogen af de reneste dieselmotorer på markedet. I Portugal sælges der langt flere dieseldrevne biler end benzindrevne. 

Relaterede artikler:
Arbejdsløshed i Portugal - sammenligning med andre EU-lande



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)