Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugal miljømæssigt blandt verdens bedste nationer i ny undersøgelse

De to velrenomerede amerikanske universiteter Yale og Columbia har med støtte af World Economic Forum og European Committee udført en meget omfattende undersøgelse af alle verdens landes miljøpolitik og miljømæssige resultater.

Det er der blandt andet kommet en meget avanceret og spændende hjemmeside ud af, som indeholder informationer om et stort antal miljømæssige indikatorer i de enkelte lande. Hjemmesiden kaldes Environmental Performance Index og er særdeles relevant 'pensum' for såvel nationale som EU politikere.

25 miljømæssige indikatorer
Undersøgelsen tager udgangspunkt i 25 indikatorer, som inddeles i følgende 6 hovedgrupper:

  • Miljømæssig sundhed
  • Luftforurening
  • Vandressourcer
  • Biodiversitet og leveområder
  • Produktive naturlige ressourcer
  • Klimaforandringer

Alle lande kan sammenlignes via det sammenlagte EPI (Environmetal Performance Index), og der kan desuden ses grafer for, hvordan landene fordeler sig i forhold til indbyggertal, indkomst per indbygger, demokratisering og meget andet.

Endelig er det muligt at udvælge specifikke grupper til nærmere analyse. Den store mængede data er let at håndtere og der er desuden direkte link til egen Wiki, således at man kan lede dybere ind i tallene.

Resultat af undersøgelsen EPI 2008
Det mest fremtrædende resultat af undersøgelsen er EPI er ranglisten af verdens lande i miljømæssig sammenhæng.

Her kan man se at relativt ukendte nationer i miljømæssig henseende faktisk gør det godt. Costa Rica ligger eksempelvis på en 5. plads på verdensplan for godt miljø. Letland er nummer 8 og Columbia nummer 9.

Modsat finder man også lande, som udfra økonomiske forhold burde gøre det bedre. Irland er nummer 19, Brasilien 77, Holland nummer 11, og USA er også langt nede på listen som nummer 33. Heller ikke Danmark er i forhold til øknonomisk formåen og selvopfattelse særligt pænt placeret som nummer 13.. Se også artiklen 'Beskeden dansk miljøindsats' i Berlingske Tidende fra 2. juli 2008.

Portugal er relativt pænt med som nummer 17. Landet halter dog bagefter på biodiversitet og beskyttelse af naturlige leveområder, hvilket kan ses bedst af undersøgelsens landefakta for Portugal (før musen henover de enkelte indikatorer for at se mere).

Undersøgelsens bedst placerede nationer er Schweiz, Norge, Sverige og Finland.  



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)