Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Færre pollen på vestvendte kyster i Portugal og Spanien

Mange skandinaver døjer med allergi- og astma-relaterede gener. Den ofte høje luftfugtighed og generelt lavtliggende terræn, kornproduktion og mange arealer med græs i Danmark og Sydsverige gør sommeren til en blandet fornøjelse for mange allergikere.

En stor del af allergikerne i Danmark døjer med snue, løbende øjne og eventuelt i sværere tilfælde med åndedrætsbesvær. Det danske Astma-allergi Forbund rådgiver i et interview med Politiken i juni 2008 om, hvor allergikere bedst kan holde ferie for at ungå høje koncentrationer af pollen.

Lise Nørgaard fra Astma-allergi Forbundet udtaler at vestvendte kyster i for eksempel Norge, Sverige, Spanien og Portugal er ideelle - specielt de steder, hvor der er pålandsvind. Også den jyske vestkyst nævnes som en mulighed. Ligger ferieområdet mere end 1500 meter over havets overflade er det også en fordel.

Pollental for Portugal
Der er forskel på, hvornår pollentallet topper i de enkelte lande i Europa. I Irland og England er foråret tidligere igang end i Skandinavien og store koncentrationer af pollen forekommer ofte allerede i maj-juni - specielt i de mange lavtliggende egne af England.

I Portugal og Spanien findes der naturligvis også pollen, men koncentrationerne er som regel langt mindre ved Portugals og Spaniens vestvendte kyster end i den nordlige del af Europa, og varmen i Sydeuropa bevirker desuden at luftfugtigheden som oftest er lavere end i Danmark, hvilket har en positv indvirkning på allergikeres velbefindende.

Her er en oversigt over pollen i Portugal, som de typisk fordeler sig:

  • Birkepollen - stort set ingen undtagen i Nordportugal fra marts til april
  • Græspollen - mange i Alentejo området og i det centrale Portugal, også en del i Lissabon, men relativt få på Lissabonkysten (vest for Lissabon ud til vandet) og endnu færre på Algarvekysten i Sydportugal. Maj og juni er de værste måneder for græspollen i Portugal. Fra midt i juli er sæsonen for græspollen i Portugal som regel overstået. Se link nedenfor.
  • Bynkepollen findes normalt ikke i Portugal
  • Egepollen - mange på Algarve i april og også en del i resten af Portugal i april og maj måned. Portugal har mange kork-ege.
  • Olivenpollen - mange i maj i hele Portugal

Se mere om pollen i Portugal på Polleninfo.org.

Vi ved af egen erfaring at en græspollenallergi, som 'kom op til overfladen' hver sommer i Danmark og England er forsvundet i Portugal.

For pollenallergikere er det generelt en god ide at gå i bad og vaske hår inden man lægger sig til at sove. Skifter man desuden sengetøj meget ofte og specielt hovedpudebetræk, kan mange gener undgås.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)