Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Mød Cliff Richard på Algarve d. 24. juli

Der var trængsel i Ápolónia supermarkedet i Albufeira (Galé) den 24 juli 2008. Fra klokken 11 om formiddagen skrev den 68-årige sanger og vinproducent Cliff Richard nemlig autografer i forbindelse med promovering af sin Vida Nova vin produceret på Algarvekysten.

Vin fra Algarve
Algarve er ret beset ikke det mest ideelle sted at producere vin i Portugal, men vinbønderne på Algarve har sat sig for at bevise at Portugals sydligste fastlandsregion kan lave udmærket vin.

Cliff Richard ville oprindeligt have dyrket figentræer, men ombestemte sig og plantede 8 hektarer med vin istedet for. I dag er hans vingård den kendteste på Algarve og desuden et udflugtsmål for turister (klik her for at se Cliff Richards vingård). Cliff Richard er senere gået i kompagniskab med sin nabo, som oprindeligt dyrkede avokado.

Udover Cliff Richard vinene fra Adega do Cantor - på dansk Sangerens Vinkælder, findes der mange andre, som har forsøgt sig med vinproduktion i Algarve. Nogen af de bedste vine på Algarve kommer fra:

  • Quinta do Barranco Longo
  • Quinta das Correias
  • Quinta do Morgado da Torre

En stor del af producenterne på Algarve anvender druer, som ikke kan godkendes som DOC. Det skal man nu ikke lægge så meget i. Vinene bliver i stedet klassificeret som VR dvs. Vinho Regional Algarve. Den dansk-amerikanske vingård Cortes de Cima i Alentejo regionen står også uden for nomal klassifikation, hvilket ikke har forhindret Cortes de Cima vinene i at modtage stor annerkendelse.

Cliff Richard hædret i Portugal
Cliff Richard er født i Indien af britiske forældre som Harry Roger Webb. Han er kommet i Portugal gennem mere end 45 år. Der er ingen tvivl om at Cliff Richards tilstedeværelse har været en fordel for Algarve, og den engelske ridder (denne titel fik han i 1997) fik i 2006 en portugisisk officiel hædersbevisning for sit engagement i Algarve.

Cliff Richards musik tiltaler efterhånden det mere modne publikum, hvilket ikke er så sært, da de første hits fra Cliff's side blev optaget allerede i slutningen af 1950'erne.  

Herunder en video-kollage med billeder af Cliff Richard i Portugal tilsat sang af den berømte portugisiske sangerinde Dulce Pontes:


Relaterede artikler:
Besøg Cliff Richards vingård
Brødrene Olsen indspiller med Cliff Richard på Algarve



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)