Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Rideskole i Portugal med royal lærer

I nærheden af Portugals hovedstad Lissabon kan man nu få pudset sine færdigheder til hest af med royal assistance.

Rideskolens ejer Dom Francisco de Bragança er fætter til arvringen til Portugals trone Dom Duarte Pio. Monarkiet blev dog afskaffet i Portugal i 1910, men familien nåede at repræsentere Portugal i 270 år fra år 1640.

På rideskole med lusitano heste
Lusitano hesten er Portugals kendteste og fornemste hesterace, og på rideskolen Quinta do Archino omkring 45 kilometer nord for Lissabon anvendes der selvfølgelig udelukkende lusitano'er.

Rideskolen modtager gerne alle ryttere uanset tidligere erfaring, men prisen fordrer dog en vis heste-enthusiasme idet en dag med Dom Francisco og de fantastiske kloge lusitano'er koster 200 euro. Inkluderet i prisen er en middag på quinta'en sammen med ridelæreren.

Grupper på op til 4 personer kan deltage sammen, og har man lyst til yderligere ridetimer koster 6 dages kursus 1.275 euro inklusive overnatning og forplejning.

Se mere om den royale rideskole på Quinta do Archino hjemmesiden.

Herunder Lusitano vinen fra Ervideira vingården i Portugals Alentejo region:

Lusitano


Se også:
Introduktion til lusitano hesten af Eva Ørndrup

Relaterede artikler:
Duarte Pio vil gerne være konge af Portugal


Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)