Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Brand for 20 år siden i Lissabon skabte boom i ejendomspriser

For præcis 20 år siden den 25. august blev et større område i Lissabon bydelen Chiado raseret af en storbrand.

Det gik specielt hårdt ud over gaderne Rua Carmo og Rua Garret. To personer mistede livet og over 70 blev såret herunder 60 brandfolk. Det var en meget alvorlig brand, som bevirkede at flere hundrede mennesker mistede deres hjem.

I Lissabon anses branden i 1988 for byens værste katastrofe næst efter jordskælvet i 1755.

Branden i Chiado forårsagede af Lissabon lufthavn midlertidigt måtte indstille flyvninger pga. røg, og var det ikke for de modige brandmænd kunne det let have gået langt værre. Det er en begivenhed man aldrig nogensinde ønsker at opleve igen i Lissabon. Her er hvordan det så ud:


Det nye Chiado
I dag har bydelen Chiado rejst sig fra asken som en Lissabons fugl phønix. Det nye mondæne Chiado er fyldt af modebutikker, café'er og er blevet et yndet tilholdssted for Lissabons kulturelite. Man behøver blot sidde en stund på 'A Brasileira' for at fornemme den næsten parisiske stemning.

Ejendomspriserne i Chiado har ligeledes fået vinger. I 1988 før branden kostede en kvadratmeter i Chiado kvarteret i gennemsnit omkring 1.500 euro, skriver avisen Diário Económico, mens der i dag forlanges op til 9.000 euro per kvadratmeter. Justeret for inflation er det godt en fordobling af ejendomspriserne, og Chiado er i dag ét af Lissabons mest eftertragtede områder at bo i. Ikke dårligt gået af en brandtomt.

Desværre er mange af kvarterets oprindelige beboere blevet tvunget at de opskruede og i mange tilfælde stærkt spekulative priser til at flytte til andre områder af Lissabon.

Turist i Chiado
For shopping turisten i Lissabon er et besøg i Chiado kvarteret et must. Udover de mange modeforretninger lokker Chiado med alt fra bronzeskulpturen af Fernando Pessoa ved art deco café'en 'A Brasileira' til museet for moderne kunst Chiado Museu Nacional de Arte Contemporânea med de berømte billeder af kunsterne fra sammenslutningen (og drikkelaget) Grupo do Leão.


Fernando Pessoa

Herover café-stemning fra 'A Brasileira' - det er Fernando Pessoa til venstre.

Man må heller ikke glemme Convento da Ordem do Carmo eller på dansk karmolitter klosteret/kirken, som ligger lige ved Santa justa Elevadoren højt hævet over Lissabon med udsigt over Rossio pladsen. Elevador de Santa Justa fører op til Chiado fra Baixa-området Lissabon.

Det er også i Chiado at man finder restaurant Noo Bai (klik på link samt øverste venste billede for at se kort), hvor man kan spise udenfor for en rimelig penge med måske Lissabons bedste udsigt (bordbestilling tilrådes). Noo Bai er normalt ikke noget ud over det sædvanlige kulinarisk set, men udsigten er fantasktisk.

Kommer man bare forbi og vil nyde udsigten uden at spise er der ofte plads på Santa Catarina’s café ved siden Noo Bai.

Se også:
Lissabon bydelen Chiado



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)