Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Stort Fatacil marked i Lagoa i Algarve 22-31 august 2008

I Lagoa på Algarvekysten afholdes i slutningen af august det traditionelle Fatacil marked med op mod 800 stande.

Fatacil Fair er det største marked på Algarve og afholdes på Parque Municipal de Feiras e Exposições i byen Lagoa mellem Portimão og Albufeira. Det er i 2008 den 29. gang, Fatacil Fair afholdes.   

Der er traditionen tro mulighed for at købe alt fra kunsthåndværk til klipfisk, og en stor del af gæsterne kommer blot for at hygge sig og eventuelt spise på én af de mange udendørs restauranter opsat til lejligheden.

På nogen dage er der rideshow og på andre hundeshow og hver aften er der koncert. Både børn og voksne vil helt sikkert kunne finde noget spændende på Fatacil.

Festivalpladsen åbner kl. 18 d. 22. august - alle andre dage åbnes kl. 16. Fredag d. 29. august er der også vinkonference fra kl. 10 om formiddagen. Check programmet (link nedenfor) - der er masser af spændende oplevelser i vente, hvis man besøger Lagoa i august.

Koncerter og optrædende
Hver aften er der underholdning på pladsen. De optrædende er følgende:
 
22. august: Iris + Orquestra

23. august: Luis Represas

24. august: Anjos + Familia Superstar

25. august: Jorge Palma

26. august: Tito Paris / Nancy Vieira

27. august: Tributo aos Queen

28. august: Pedro Abrunhosa

29. august: Tony Carreira

30. august: Xutos & Pontapés

31. august: Elba Ramalho

Billetter koster 5 euro og købes ved indgangen. Børn under 12 år kommer gratis ind.

Se mere om programmet for Fatacil arrangementet i Algarve (også på engelsk).

Har man en udlejningsbil til rådighed på ferie i Algarve, er det let at finde Fatacil markedet i Lagoa. Følg blot N125 hovedvejen mod Lagoa. Vejen hedder også IC4 eller A22.

Relateret artikel:
Kort over Algarvekysten



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)