Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Top 20 nybilsalg i Portugal og Danmark juli 2008

Nybilsalget falder i både Portugal og Danmark.

I Portugal blev der i juli måned solgt 4,4% færre personbiler i forhold til sidste år, og i Danmark var nedgangen i bilsalget på 3,3% (biler på hvide plader).

Danskere køber små biler i sommeren 2008
Der er desuden den sidste tid sket en mærkbar forskydning i bilsalget i Danmark til fordel for mindre bilmodeller.

Danske bilkøbere har sjældent valgt at købe så mange små biler, som de gør nu. Den super populære trio i den allermindste klasse Toyota Aygo / Peugeot 107 / Citroen C1 er i front på salgstal.

Bilen, som de tre producenter samarbejder om og producerer på samme fabrik, er i bund og grund ens med små forskelle i udseende og udstyr.

Det danske bilsalgs top 20 liste i juli 2008 ser sådan ud:

  1. Toyota Aygo (samme bil som Citroen C1 og Peugeot 107)
  2. Skoda Fabia
  3. Kia Ceed
  4. Peugeot 207
  5. Opel Corsa
  6. Citroen C1 (samme bil som Toyota Aygo og Peugeot 107)
  7. Toyota Yaris
  8. Mazda 2
  9. Citroen C5
  10. Audi A4
  11. VW Passat
  12. Toyota Avensis
  13. Suzuki Swift
  14. Fiat 500
  15. Ford Mondeo
  16. Peugeot 307
  17. Peugeot 107 (samme bil som Toyota Aygo og Citroen C1)
  18. Peugeot 206
  19. VW Polo (der kommer snart en ny Polo - se artikel)
  20. Ford Focus

Se også: VW Golf topper bilsalget i Portugal i november 2008

Noget kunne tyde på at der er et faldende salg af mellemstore personbiler i firmaklassen - ligesom antallet af solgte gul-pladebiler falder (dog mest pga. afgiftsomlægninger, som gør det ufordelagtigt for private at køre på gule plader i Danmark).

Toyota Aygo - mest solgte bil


Få nye tyske biler til Danmark i juli

Der er også bemærkelsesværdigt få tyske biler på det danske bilsalgs topliste. Kun 6 bilmodeller bliver det til, og de er bortset fra den næsten nye Opel Corsa alle placeret et stykke nede på listen. Salget af tyske biler hæmmes af, når tidligere storsælgere som VW Polo (som er for dyr for en gammel model - se artikel), Ford Fiesta (som kommer i ny udformning meget snart - se ny Fiesta billeder fra Lissabon) og VW Golf (som også kommer i ny model til efteråret - se billeder) ikke trækker de store salgstal længere. 

PSA-koncernen (Peugeot-Citroen) fra Frankrig gør det til gengæld godt i Danmark, selvom mange danskere gennem de sidste 5-10 år har oplevet fornyede kvalitetsproblemer med både Citroen og Peugeot, mest når bilerne er blivet nogen år gamle - men også med 'selvantændelse' af visse modeller med HDi diesel-motor om vinteren pga. et obskurt korrossionsproblem i en motordel.

Selv om Citroen og Peugeot er populære, gider danske bilkøbere tilsyneladende ikke det franske mærke Renault. Det er lidt synd for en bil som Renault Clio, der er noget af det bedste fra Frankrig lige nu. De mange fejl på den forrige Renault Laguna skræmmer, og Peugeot importøren i Danmark K.W. Bruun har altid været dygtigere til at markedsføre sit bilmærke end mange af kollegerne i branchen.

Japanerne er også gået tilbage bortset fra Toyota, som i øjeblikket har det bedste program i de små bilklasser, som passer perfekt til de danske bilkøberes præferencer i sommeren 2008.

Festen ovre for danske bilforhandlere
Bilforhandlerne i Danmark har på det seneste haft virkelig gode år. Man skal helt tilbage til sidst i 80'erne for at finde højere bilsalgstal. 2008 tegner sig på trods af tilbagegang i juli stadig til at blive rekordår, men meget kan nå at ændre sig i årets sidste måneder.

Til gengæld er der ikke så meget fortjeneste ved at sælge små biler, som der er ved at sælge store. En lille ny bil tjenes der sjældent mere end 7-8.000 kroner på og 4-5.000 kroner i fortjeneste på salg af de allermindste modeller er heller ikke unormalt.

Dyrt at køre bilen til service i Danmark
Forhandlerne skal derfor i Danmark hente en stor del af deres fortjeneste hjem på service-delen, hvilket af og til resulterer i fuldstændig ublu priser på at få lavet sin bil i Danmark - se Danmarks Radios hjemmeside, som har et priseksempel på service af VW hos SMC i Vejle.

Se også Jyllandspostens artikel om læseres erfaringer med ekstremt høje værkstedspriser i Danmark, som grænser til røveri ved højlys dag.

Heldigvis er der jo bro til Sverige og motorvej til Tyskland, hvor man sagtens kan få sin bil serviceret mindst ligeså godt, som i Danmark. Gør man det på autoriseret værksted gælder garantien stadigvæk (for det har man vedtaget i EU at den skal) uanset hvad visse danske bilforhandlere mener. Der er rigtig mange penge at spare ved at få serviceret sin bil i Sverige eller Tyskland - specielt ved de store service eftersyn, eller når dyrere dele går i stykker.

Prisfald på brugte biler i Danmark
Selv om det har været gode tider, står danske bilhandlere i 2008 til at blive ramt på at lageret af store brugte biler, som bliver voldsomt meget mindre værd.

Udviklingen kan allerede ses i England og Tyskland, hvor forbrugerne flygter ud af benzinforslugne biler med store motorer herunder 4-hjulstrækkere, som tillige er blevet 'politisk ukorrekte' at køre i. Priserne i England og Tyskland er for mange modellers vedkommende faldet 20-25% alene i første halvdel af 2008, hvilket er overordentligt meget. Dieselbilerne falder mindre, men mange bezindrevne tidligere voldsomt populære modeller som VW Touareg, Audi Q7 og Porsche Cayenne er nærmest usælgelige i udlandet.

I Danmark er der solgt få store benzinslugere, men trods alt en del dieseludgaver på gule plader. Samtidig lider de brugte luksusbiler i danske forhandleres showroom af at der hentes næsten nye biler til Tyskland fra USA i stor stil, da amerikanerne fattes penge samtidig med at dollarkursen er lav. Det slår igennem på brugtvognsmarkedet i Tyskland, og derfor kan man i mange tilfælde hente en bil i Tyskland til afgiftsberigtigelse i Danmark, som bliver billigere end de oprindeligt dansk indførte biler i forhandlernes udstillinger. Som et ekstra plus har de importerede brugte biler som oftest mere udstyr.

Nybilsalg i Portugal - Top 20
I Portugal er bilsalgs top 20 domineret af lidt større modeller end i Danmark. Den nye højdespringer er dog den lille Seat Ibiza, som netop er introduceret i ny udgave. Seat har godt fat i det portugisiske og spanske marked. I Portugal er Seat eksempelvis lige så store som Citroen på en 7. plads målt på nysalg af bilmærker i Portugal.

Top 20 bilsalg i Portugal for  juli 2008 ser således ud:

  1. Seat Ibiza - se video herunder med den nye frække model, som starter ved 135.000 kroner i Danmark
  2. Opel Corsa
  3. Peugeot 207
  4. Opel Astra
  5. Peugeot 308
  6. Ford Focus
  7. VW Golf
  8. Audi A4
  9. VW Polo
  10. Fiat Grande Punto
  11. BMW 3-serie
  12. Toyota Auris
  13. Nissan Micra
  14. Honda Civic
  15. Seat Leon
  16. VW Passat
  17. Ford Fiesta
  18. BMW 1-serie
  19. Skoda Fabia
  20. Mazda 2

Ingen af bilerne på den portugisiske top 20 bilsalgs liste er i mini-bil klassen, som topper listen i Danmark. Til gengæld er der hele hele 9 modeller i den såkaldte supermini klasse, som omfatter VW Polo, Nissan Micra, Mazda 2, Seat Ibiza, Ford Fiesta, Opel Corsa osv.

BMW har rigtig godt fat i prestige markedet i Portugal med hele to modeller i bilsalg top 20. BMW i Portugal har endda netop hævet priserne en anelse uden det tilsyneladende har påvirket salget. Opel Astra sælger også overraskende godt i Portugal, og det gør VW's udgående Golf V model også - men kun i Golf TDi Bluemotion grøn energispareudgave - se artikel.

Ny Seat Ibiza 2009
Den lille nye charmerende Fiat 500 er ikke på top 20 bilsalg listen - primært fordi den i forhold til andre alternativer er relativ dyr i Portugal med en indgangspris på 13.650 euro. En ny Seat Ibiza koster i billigste udgave med 5 døre 13.756 euro i Portugal. Seat Ibiza anvender samme 'bund' som den næste VW Polo kommer til, og alt i alt er den nye Ibiza måske det bedste køb lige nu i supermini klassen. Seat Ibiza 2009 bliver præsenteret d. 6-7. september i Danmark. Se også Seat Danmarks hjemmeside.


Kilder: Mobile.de, Autotrader.co.uk, Bilimportørerne i Danmark, salgsstatistikker i Guia do Automóvel, Seat.com



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)