Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Maersk Oil Angola fortsætter olieefterforskning udfor Angola til år 2010

Den norske borerig Deep Venture skal fortsætte med at bore efter olie ud for Angolas kyst et godt stykke tid, meddelte norske Petrolia Drilling ASA i dag.

Den forlængede kontrakt med Maersk Oil Angola betyder at riggen Deep Venture bliver i farvandet udfor den vestafrikanske tidligere portugisiske koloni Angola indtil slutningen af 2010. Lejen er for de første måneder af 2009 er allerede aftalt til 425.000 $ om dagen, men vil per 25. juli 2009 stige til 495.000 $ dagligt.

Maersk Oil Angola arbejder for det amerikanske olieselskab Exxon Mobil, som i lighed med blandt andet portugisiske Galp Energia har opnået partnerstatus med det angolanske statselskab Sonangol (som styrer det hele) og dermed har fået rettigheder til at udforske en del af det olierige farvand ud for Angola.

Maersk Olie og Gas er ifølge Oilvoice.com aktiv i olieefterforskning i Danmark, Storbritanien, de tyske og norske dele af Nordsøen, Qatar, Algeriet, Kazakhstan, Turkmenistan, Oman, Morokko, Brasilien, Surinam, Colombia, USA og Angola.

Maerks Olie og Gas i pressen sidst i august 2008
Se blandt andet artikel i Børsen d. 29. august 2008 om at Maersk skuer op for olieefterforskningen i adskillige lande.

Samme dag er den danske miljøminister Troels Lund Poulsen ude med en opfordring i Politiken til Maersk , om at Maersk som selvudnævnt 'grøn virksomhed' holder oliespildet i Nordsøen til et minimum som lovet.


Publiceret aug 29 2008, 02:06 af Sean Dahl
Emner:

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)