Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Krebsegilde i Carcavelos med Club Nordico lørdag 13. september

Den nordiske klub i Lissabon afholder traditionelt svensk krebsegilde eller på svensk 'kräftskiva'.

Krebsegildet foregår i Carcavelos lørdag d. 13 september 2008 fra kl. 19.30 på Den Svenske Skole ikke langt fra stationen.

Krebsegilder er blevet afholdt i Sverige siden det 16. århundrede og er ligeså vigtig en begivenhed i Sverige, som julefrokoster er det i Danmark.

Krebsegilde på svensk manér
De friske krebs koges i lage bestående af vand, salt og dild til de er godt mørkerøde. Krebsen spises med fingrene, og det kræver teknik at få kødet ud af hale og klør. Til krebsen spises brød og ost.

En rigtig svensk kräftskiva inkluderer naturligvis snaps (helst i rigelige mængder), udsmykning af festlokalet og papirshatte. Når man drikker snaps skal man i Sverige desuden helst synge en snapsevise. Om krebsene siger svenskerne og de svensktalende finner, som også holder krebsegilder, at man skal drikke en snaps til hver klo. Se mere om traditionelt svensk krebsegilde på Madkultur.dk.

Herunder billede fra ét af Club Nórdicos krebsegilder:

 

Tilmelding til krebsegilde i Carcavelos
Krebs er ikke helt billige at købe, så Club Nórdico vil gerne bede om forudbetaling af 30 euro for medlemmer og 35 euro for ikke medlemmer. Alle med tilknytning til Portugal er velkomne. Medlemskab af Club Nórdico koster 25 euro for enkeltpersoner og 35 euro for en familie. Mere information om medlemskab kan findes på Club Nórdicos hjemmeside.

Tilmelding til krebsegildet 2008 skal ske senest mandag d. 8. september. Se Indbydelsen til krebsegilde i Club Nordico (indbydelse åbner som pdf). 

Svenskerne er i overtal til krebsegildet - hvilket hjælper en del når der skal synges snapseviser. Foreløbig er vi 3 danskere tilmeldt.

Mere information om Club Nordico og krebsegildet kan fås ved at skrive til Olaf Klejnstrup-Jensen på olaf@fuluiweb.com (dansk).

Herunder kort over Carcavelos med Den Svenske Skole:



Se større kort



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)